Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Gode intentioner ligger bag

Louise Knuth Pedersen
Start debatten
9. maj 2008, kl. 02:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Det er helt essentielt, at der er et godt samarbejde mellem lærer, forældre og elev. Også når det gælder vejledning i, hvordan nye kommunikationsteknologier bruges på en god måde, så mobning og anden misbrug af mobiltelefoner og internet undgås. Det mener projektkoordinator i Red Barnet, Jon Lange. Han har blandt andet været med til at udvikle hjemmesiden www.sikkerchat.dk, hvor børn, forældre og fagfolk kan hente oplysninger og råd om onlinesikkerhed.

Folkeskolen nr. 12 2008

»TeachToday.eu er et godt supplement til sikkerchat.dk, og man kan se, at der ligger gode intentioner bag. Når man laver undervisning i folkeskolen i dag, så skal man tænke det ind i lærerplanerne, og jeg synes, siden lægger godt op til, at man tænker de nye teknologier ind i planerne for den kommende undervisning«, siger han. For eksempel er der forslag til, hvordan man kan bruge chat, weblogs og webkameraer i undervisningen.

Jon Lange mener også, at der er en generationskløft, når det gælder kendskab til kommunikationsteknologier.

»Generationskløften er klart den største udfordring. Generationen fra sluttyverne og opefter skal tænke over, hvordan de får det integreret i dagligdagen. For børn og unge er det bare naturligt. De tænker ikke på det som noget sekundært, og de skelner ikke mellem, om de har snakket med en ven i skolegården eller over nettet«, siger han.

Elever vil helst vejledes af deres lærer

Selvom siden henvender sig til lærere, kan forældre også få gavn af den. Især kan den forklare børn og unges sprogbrug, når de snakker om, hvordan de bruger nettet.

»Noget af det, børnene står helt af over for, er, når de føler, at de skal starte helt fra Adam og Eva, når de skal forklare, hvordan de bruger nettet«, siger Jon Lange.

Hans research blandt skoleelever i forbindelse med udviklingen af sikkerchat.dk og andre projekter har vist, at børn helst vil have deres lærere til at vejlede dem i brugen af kommunikationsteknologier. De synes, det er for akavet, når forældrene gør det.

Ud over den nye hjemmeside er der også andre steder, hvor forældre og lærere kan hente inspiration til snakken om god og sikker færden i cyberspace. Microsoft i Danmark, Red Barnet og Medierådet for Børn og Unge har for eksempel sammen udgivet materialet »Bliv en haj på nettet«. Bogen forklarer med konkrete eksempler, hvad god etik på nettet vil sige. Med baggrund i bogen har to lærere udviklet et undervisningsmateriale. Ideen med materialet er, at det skal være let at gå til, og at lærere uden yderligere forberedelse kan bruge materialet i undervisningen. Det kan hentes på www.microsoft.dk/webetik, hvor også bogen kan bestilles gratis som klassesæt.

lkp@dlf.org

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Gode intentioner ligger bag

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS