Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Gode intentioner i faste rammer

Det er en ambitiøs målsætning og et ambitiøst program, forfatterne lægger frem. Med udgangspunkt i den positive psykologi lægges der op til 40 lektioners undervisning i blandt andet styrker, værdier og valg, robusthed og målsætninger.

Gitte Brun
Start debatten
9. oktober 2015, kl. 10:30

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Livsparat" består af en fyldig lærervejledning med kopiark, en elevbog (engangsbog) og en linksamling af billeder og småfilm – primært fra YouTube. Materialet er beregnet til udskolingen og til brug på ungdomsuddannelser. Forfatterne foreslår materialet brugt i den understøttende undervisning, og bruges det sådan, er der stof til en lektion hver uge i et skoleår. Alternativt kan det bruges i mere kompakte forløb eller i valgfag. Hver session rundes af med både fælles refleksion i klassen og en handlingsorienteret selvrefleksion, som eleverne noterer i elevbogen.

Titel: Livsparat

Forfatter: Louise Tidmand, Inge Temple

Pris: 62,50

Sider: 91

Type: Elevbog

Forlag: Glæde og Børn

Forløbet er tilrettelagt med henblik på at styrke ”elevens alsidige udvikling”, der jo som bekendt stadig er en del af folkeskolens formål. Om man mener, at den personlige alsidige udvikling er et ”biprodukt” af den fagfaglige undervisning - hvis fokus ingen vist kan være i tvivl om – eller om man mener, at den bør dyrkes som et selvstændigt fænomen som her, må være op til den enkelte undervisers grundige didaktiske overvejelser.

Er man til sidstnævnte standpunkt, er der masser af gode ideer og inspiration at hente i ”Livsparat”. Materialet kan ligeledes bruges til opfyldelse af dele af det timeløse fag ”uddannelse og job” og i arbejdet med uddannelsesparathed.

En stor del af lærervejledningen er beskrivelser af øvelser. Nå man læser dem, kan de på den ene side forekomme udpenslede til det komiske, for eksempel når det foreslås, at man ”preframer” lektionen ved at sige: ”I dag er en vigtig dag, som kommer til at have stor betydning for dig – så spænd sikkerhedsselen, og lad os komme i gang”. Og på den anden side temmelig komplicerede. Antagelig er de lege og øvelser, der foreslås, slet ikke så komplicerede, som de lyder, når man læser dem, men det kræver en modig underviser at kaste sig ud i nogle af øvelserne, som man ikke på egen hånd kan prøve af først.

Når det er sagt, er det et sympatisk projekt, forfatterne har. Man kommer, ved at følge materialet, godt og grundigt rundt om de personlige og sociale kompetencer, som er baggrund for vurderingen af uddannelsesparathed, men som – måske meget vigtigere – faktisk også gør eleverne mere ”livsparate”. Det er ikke nogen dårlig ambition at have.

Grafisk kunne man ønske sig, at materialet var lidt mindre klichefyldt og lidt mere nutidigt i sit udtryk – særligt elevbogen. Der er dog grund til at håbe, at ”Livsparat” vil blive brugt til gavn og glæde for de mange unge mennesker, der, uanset fagligt standpunkt, kan synes, at det er lidt svært at få hold på, hvem de er, og hvad de vil.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Gode intentioner i faste rammer

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS