Lærerne først, hed det igen og igen på dette års Sorømøde. Lige nu er det i de fleste tilfælde eleverne, der bruger kunstig intelligens mest, mens mange lærere ikke føler sig klædt på til at inddrage AI i undervisningen, og selvom 80 procent af alle danske folkeskolelærere om et år skal være klar til at undervise i teknologiforståelse enten som en del af deres fag eller som valgfag, så er der kun ganske få, der er uddannet til det.
Men i Estland – og på 75 danske gymnasier – har man sat lærerne forrest, så de har lært at arbejde med kunstig intelligens i undervisningen i en form, hvor robotten ikke gør opgaveløsningen så hurtig og ’glat’, at eleverne ingenting lærer.
Men i stedet understøtter den ’friktion’, man som elev helst skal møde for at lære noget.
Det har ikke været ligetil, og man kan endnu ikke måle, om det har været en succes, fortalte departementschef i Estlands uddannelsesministerium Triin Laasi-Öige.
Hun drager i øjeblikket Europa rundt for at fortælle, hvordan lilleputstaten ved Østersøen har sat et AI-træningsprogram op, hvor alle ungdomsuddannelseslærere øver sig i fællesskab på deres skoler.
I samarbejde med OpenAI har esterne udviklet en skole-chatbot, der ikke giver eleverne svar på deres opgaver, men stiller dem nye spørgsmål, som kan udfordre dem til selv at finde vej til svaret.
Og snart kommer også resultaterne fra fire forsøg på i alt 75 danske gymnasier, hvor lærerne selv har meldt sig til at afprøve AI i den store studieretningsopgave i 2.g, til synopsisarbejde i samfundsfag, til portfolio i dansk samt i naturfag.
60 pct. af gymnasieeleverne snyder med AI
Professor på Syddansk Universitet Ane Qvortrup løftede noget af sløret for resultaterne på Sorømødet.
”60 procent af eleverne angiver, at de bruger AI til at snyde. Men de føler sig også snydt,” understreger hun.
”For de oplever, at der er elever, der får AI til at løse deres opgaver, som får bedre karakterer end dem, der selv har løst den,” siger hun.
I de store forsøg, som Ane Qvortrup og hendes kolleger har fulgt, oplever de, at eleverne faktisk kan få brugbar viden ud af chatbotten, og at den også kan bruges til at overtage nogle simple opgaver, så eleven får frigjort tid og kræfter til mere komplicerede opgaver.
Men hun advarer også imod, at AI kan forstærke uligheden:
”Det handler om didaktikken, og derfor starter det med læreren”.
Hun peger på, at et vigtigt element i læring er ’friktion’ – altså at man godt nok rykker fremad og lærer nyt, men at man ikke får ny viden så let og gnidningsfrit, at den slet ikke sætter sig fast.
”Friktion skabes ikke enten med eller uden AI. Men AI har potentialet til at skabe friktion” påpeger hun.
Ane Qvortrup håber, det danske undervisningsministerium vil igangsætte flere forsøg a la de store gymnasieforsøg, så lærere på alle niveauer får mulighed for at arbejde med AI inden for de enkelte skolefag.
”Chatbotten kan hælpe med at forklare faglige begreber og gå i dialog med eleven om faglige tekster,” siger hun og peger på, at den på den måde kan bruges til at mindske uligheden ved, at elever fra uddannelsesfremmede hjem kan få den støtte til at forstå fagbegreber og lure, hvad det er, læreren forventer.
Lad lærerne eksperimentere
Hun fortæller også om ph.d.-studerende Tine Thisgaards projekt, som handler om at bruge AI-støtte til læsning af matematiske tekster, så eleven altså får støtte til at forstå fagbegreberne og sproget i matematikopgaver frem for til at finde svaret på opgaven.
Ane Qvortrup opfordrer til, at den danske undervisningsminister i lighed med sin estiske kollega lader lærerne eksperimentere med AI i forsøg inden for lærernes egen faglighed, samler resultaterne op og bruger dem til at fastlægge overordnede retningslinjer på nationalt plan.
Gode erfaringer: Lærerne kommer først, hvis AI skal gavne læringen
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.