Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Gladsaxe satser på rummelighed og naturfag

Det skolepolitiske område nyder stor økonomisk interesse i Gladsaxe Kommune. Faglige lærernetværk og øget rummelighed er blot nogle af tiltagene. Skolechef Per Udesen er glad for kommunens store indsats.

Laura Weber Nielsen
Start debatten
7. august 2008, kl. 17:19

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

300 lærere, skoleledere og socialpædagoger var mødt op, da Gladsaxe Kommune i går inviterede til inspirationsdag om øget rummelighed i folkeskolen. Dagen bød på faglige oplæg fra hjerneforsker Kjeld Fredens og psykolog Jørn Nielsen samt improvisationsteater og bevægelse i skolegården.

Skolechef Per Udesen var begejstret over det store fremmøde og opfordrede til samarbejde på tværs af skoler og forvaltning.

"For mig er "lille Peter" bare et tal. Men lærerne og pædagogerne kender ham, og det gør samarbejdet vigtigt. Derudover kender de to faggrupper forskellige sider af drengen, og de har derfor også gavn af at kunne sætte ansigter på hinanden", siger han til Folkeskolen.dk.

Kommunale lærernetværk

De naturfaglige fag står ligeledes højt på kommunens prioriteringsliste. 250 naturfagslærerne var i dag inviteret til en inspirationsdag på Experimentarium, hvor de blandt andet skulle dissekere koøjne og svinehjerter. Gennem "hands on" og "brains on workshops" skulle de blive klogere på deres fag.

Derudover er et fagligt lærernetværk på tværs af kommunens 13 skoler ved at blive opbygget. 27 naturfaglige lærere har fået bevilget en diplomuddannelse, og de danner netværket. Meningen er, at de skal dele deres nye viden med de andre lærere på deres skole.

"Danske elever opnår for dårlige resultater i de naturfaglige fag. Det vil vi gerne gøre noget ved, og det kommunale lærernetværk kan være et stort skridt på vejen" fortæller Per Udesen.

Han har generelt fået positiv respons fra kursisterne, og måske ligger et lignende kursus i Gladsaxe Kommune ikke langt ude i fremtiden.

"Hvis det viser sig at være en succes, så er vi bestemt ikke afvisende over for en snarlig gentagelse," siger han.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Gladsaxe satser på rummelighed og naturfag

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS