Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Giv fiktionen en renæssance i danskundervisningen

Både læsning og skrivning af fiktion er blevet nedprioriteret både på læreruddannelsen og i folkeskolen. Denne bog kan måske råde bod på dette.

Helge Christiansen
Start debatten
6. november 2020, kl. 08:34

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

For to og et halvt år siden havde jeg min sidste periode som censor i dansk på læreruddannelsen og på bacheloropgaver. I mange år var det en fornøjelse at være censor, men de sidste to år var eksaminationerne præget af deprimerende læringsmålstyring. De studerende og underviserne var præget af krav fra toppen om at kunne formulere mål og evaluere, blandt andet i forbindelse med konkrete læringsforløb – ofte kopieret fra en digital portal. Når jeg i forbindelse med forløb i litteratur spurgte de studerende, hvilke teorier inden for litterær forskning de byggede på, eller hvilke litteraturdidaktiske overvejelser de havde gjort sig, blev ansigterne ofte måbende og tomme. Jeg håber, at vinden er vendt efter læringsmålstyringens officielle fald.

Titel: Fiktion

Forfatter: Thomas Thurah

Pris: 410

Sider: 208

Serie: Undervisning og læring – i læreruddannelsen

Forlag: Dafolo

Derfor glæder det mig, at forfatteren til denne bog har skrevet en lærebog om fiktion, der lægger sig tæt op ad modulbeskrivelser i litteratur på læreruddannelsen. Afgrænsningen af fiktion i bogen læner sig da også bekvemt op ad den afgrænsning, der er foretaget i beskrivelsen af disse moduler. Multimodale tekster fravælges bortset fra den digitale litteratur, hvor billede og lyd har en fremtrædende plads.

Den viden og det overblik, der demonstreres i bogen, er imponerende. Der er en solid opdatering af viden inden for området. Bogen er ikke forskning, men god formidling. Den er yderst velstruktureret og stramt disponeret. Der er kapitler om fiktionskoder og tekstmønstre, om genrer og om tekstanalyse. Der er afsnit om læsning af ældre tekster herunder de kanoniske, om digitale, skønlitterære tekster og om børnebøger. Endelig kædes skriftligheden i fiktive genrer, blandt andet i forbindelse med kreativ skrivning, og mundtlighed og kropssprog sammen med arbejde med fiktive tekster.

De sidste emner er et tiltrængt indspark. De kreative processer i arbejdet med fiktion mundtligt og skriftligt har været nedprioriteret i folkeskolen og på læreruddannelsen. Ministerielle profeter synes ikke, at det er så væsentligt med denne side af faget, og det afspejler sig også i afgangsprøverne i skriftlig dansk i folkeskolen.

Bogen spænder vidt, og det bevirker, at nogle af afsnittene på mig virker så kortfattede, at de ikke yder emnerne retfærdighed. Det gælder et afsnit om den receptionsorienterede metode på halvanden side, undersøgende litteraturpædagogik på ti linjer og også et afsnit om nykritikken.

Bogen arbejder med forskellige niveauer. Der er et teoretisk niveau, øvelser i forlængelse af det teoretiske stof, afsnit med didaktisk inspiration og oplæg til arbejde med undervisningspraksis.

Forfatterens viden på det litteraturteoretiske felt er overlegen. Der er også mange gode ideer til undervisning i folkeskolen, men nogle af dem skyder over målet i relation til et folkeskoleniveau.

Fremstillingen er overvejende loyalt refererende i akademisk stil. Den påviser, hvor stor en uenighed der er inden for det litteraturpædagogiske område, når det gælder definitioner af litterære begreber og metoder.

De svageste afsnit handler om folkeskolens litteraturundervisning. I kapitel 5 med overskriften ”Teksten på spil. Om litteraturdidaktik og litteraturpædagogik” er forfatteren neutralt refererende i forhold til de mange modsætninger og modsigelser i bestemmelserne i dansk for folkeskolen og har åbenbart ikke megen indsigt i den danskdebat, der har floreret i folkeskolen i de sidste 50 år. Officielle retningslinjer og anbefalinger beskrives uden stillingtagen og kritisk analyse. Således stilles en kompetencetænkning op over for et humanistisk dannelsessyn, uden at der føres ordentligt rede for, hvad de forskellige retninger står for. De mange modsætninger mellem danskfagets formål, Fælles Mål, læseplan, vejledning og de styrende prøveformer nævnes ikke.

Det undrer mig, at forfatteren på den ene side bruger megen plads på en historisk læsning og kanonlæsning i kapitel 6, men ikke bemærker historieløsheden og den mangelfulde beskrivelse af en historisk dimension i Fælles Mål.

Trods disse mangler vil jeg alligevel anbefale bogen til lærerstuderende og lærere, som ønsker at få viden om og danne sig et overblik over litteraturundervisningens hvorfor, hvad og hvordan.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Giv fiktionen en renæssance i danskundervisningen

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS