Ghettopakken: 28 skoler risikerer udvidet tilsyn

Undervisningsministeriet er i færd med at rulle ghettopakkens bestemmelser om nye og skærpede tilsyn med skoler ud. 28 skoler skal senest midt i november redegøre for bl.a. hvad de gør for at mindske andelen af elever, som ikke består dansk ved folkeskolens afgangseksamen i dansk, hvordan de arbejder med at nedbringe fravær blandt elever, og hvordan de bekæmper negativ social kontrol eleverne imellem.

Ghettopakken: Folkeskoler skal redegøre for religiøs chikane og negativ social kontrol

De 28 skoler er fundet ved en screening af alle folkeskoler på databaserede indikatorer som andel af elever med ikke-vestlig baggrund, andel af elever fra udsatte boligområder, andel af elever med forældre uden for arbejdsmarkedet, andel af elever, der ikke består dansk, fravær med mere. Omkring 60 skoler slog negativt ud, hvorefter de blev undersøgt nærmere af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (Stuk), som vurderede at der på 29 skoler var grundlag for at anmode om en redegørelse. To af skolerne er slået sammen, så det endelige antal er 28 - se dem nederst i artiklen.

Skoleleder: redegørelsen er et stort arbejde

En af de skoler, som skal indsende en redegørelse er Vejle Midtbyskole. Her er skoleleder Anne Gulbech Rasmussen og hendes afdelingsledere gået i gang med at samle data til redegørelsen ind.

"Ud fra data og de kriterier, ministeriet har stillet op, er det helt korrekt, at vi er blevet valgt ud til at komme med en redegørelse", siger hun til folkeskolen.dk

"Men det er et stort arbejde at lave redegørelsen. Jeg har i hvert fald sat flere arbejdsdage af bare til det. Det er meget at samle, og jeg tror også, der er meget, som skal forklares. Vi har for eksempel lidt over 100 specialelever, og det er et stort arbejde at skille data fra specialdel og almendel. Og data kan ikke så alene, så vi kommer til at skulle skrive grundige forklaringer og begrundelser i redegørelsen".

Tilsyn: Nu strammer regeringen grebet om ghettoskolerne

Redegørelsen skal være i Undervisningsministeriets hænder i midten af november, og det er en lidt kort frist, mener Anne Gulbech Rasmussen, som først fik besked om at redegørelsen skulle laves i sidste uge. Men den skal nok blive lavet, understreger hun, for det skal den jo.

"Og når den så er sendt, er det ude af mine hænder. Men jeg ville være tærgerlig over det, hvis vi ender som tilsynsskole".

Skoleledere: Vi er ofre for lovsjusk med ghettopakken

Skolelederforeningen vil følge sagen tæt

Skolelederforeningen har tidligere kritiseret både måden, skolerne udpeges på og at der i høj grad er tale om statslig kontrol med sanktionsmuligheder som at lukke en skole.

"Det her handler jo om straf, og i sidste instans kan staten komme ud og lukke skolen. Vi mener, at deres fornemste opgave burde være at indgå i en dialog og understøtte skoler med problemer, så de ikke ender der, hvor det bliver nødvendigt at lukke dem. Og så er der en udskamning og stigmatisering i det her, som vi ikke bryder os om", har næstformanden for skolelederne, Dorte Andreas tidligere sagt til folkeskolen.dk. Nu begynder foreningen arbejdet med at hjælpe skoleledelsen på de skoler, der skal redegøre for eventuelle tendenser til parallelsamfund blandt elever og forældre.

"Vi kommer til at samle skolelederne på de pågældende skoler til en snak om hvordan det her kan håndteres" siger Dorte Andreas. "Derudover er vi inviteret til nogle møder med ministeriet om det, så vi kommer til at følge sagen tæt også fremover".