Lars Ørlund er en interessant person, der har oplevet meget. Lidt af hans oplevelser deler han med os interesserede i denne bog, som beskriver livet i en lille del af Kalahariørkenen. Historien, som der rettelig er tale om, fortæller om tre buskmænds jagt på ørkensteppen, oplevet på nærmeste hold. Man møder buskmændene, efter at de i et par dage har fulgt dyrenes spor, og følger dem, frem til at familien igen drager videre mod nye jagtmarker. En gribende historie, der nok skal fænge de yngste. Bagest i bogen findes flere sider med forklaringer på en stor del af det, man netop er blevet præsenteret for i historien. På den måde bliver historien nærmest dokumentaristisk og virker langt stærkere. Illustrationerne i bogen er helt igennem flotte og giver en klar fornemmelse af stemningen på stepperne. Der er tale om små malerier, som næsten er en nydelse i sig selv.
Bogen egner sig glimrende som højtlæsning i de mindre klasser og kan læses både for fornøjelsens skyld og med det sigte at få skabt interesse for fremmede kulturer. I direkte undervisningssammenhænge er den irrelevant.
Gepardernes sletter
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.