Anmeldelse

Sydamerika

I serien Verdensdelene

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Gidseldramaet i Lima i slutningen af 1996 - biler, der kører på alkohol - og fodboldstjernen Maradonas indflydelse på argentinsk politik - er blot nogle få eksempler på denne bogs meget aktuelle beretninger, der gør den til en lærebog, der let fanger børns interesse.

'Sydamerika' er velskrevet og med rigtig mange gode og motiverende farvefotos og -kort, der er relevante i forhold til teksten - måske lige med undtagelse af fotoet på side 18, hvor for eksempel Peron eller Evita nok havde været mere relevante end Valutafondens præsident, der - mig bekendt - i øvrigt ikke er præsident, men ordførende direktør, og Valutafonden og Verdensbanken er ikke (som det nævnes i billedteksten) under FN.

Men det forhindrer mig ikke i at mene, at denne bog er af meget høj kvalitet. Og den anbefales varmt til geografi i 6.-8. klasse og i samfundsfag.

Bogens kapitler strækker sig fra de traditionelle som landskab, klima og historie til verdensdelens rigdomme, udvikling, miljø og fremtid samt et meget spændende afsnit om Sydamerikas blandede kulturer, hvor både religion, skoler, indianere, nako og fodbold er med.

Der sluttes af med en kort oversigt over verdensdelens lande, en årstalsoversigt, stikord, litteratur og adresser på Internettet.