Camille og Anton bærer russerboret med jordprøven ind ude fra mosen. Klik videre for at se flere billeder.

Juniorgeologer på feltarbejde

Tre hold 9. klasses elever fra Hellebækskolen graver i hver sin bakke i skoven omkring Nyruphus Naturcenter, og et hold borer i mosen. Eleverne skal have viden om geologi. Et pilotprojekt der senere udvides til hele landet med undervisningsmaterialer.

Publiceret

JUNIOR-GEOLOGER

I første omgang er det naturvejlederne i Helsingør og Odsherredkommuner, der bliver opkvalificeret i formidling af geologi. Ideener, at bruge geologien som fællesnævner for de tre naturfag.

Et hold geologer fra De Nationale Geologiske Undersøgelser forDanmark og Grønland (Geus) ved Københavns og Århus Universitetudvikler sammen med det nationale naturfagscenter Astra ogNaturvejlederforeningen Geofaglige Netværk og Helsingør Kommuneundervisningsmaterialer til naturvejledere og lærere. GeologCamilla Andresen er projektleder på Junior-Geologer.

Næste år skal materialet videreudvikles og testes i 27 kommuner,og derefter skal undervisningsmaterialet ud på en portal, så allekan få glæde af det. Materialet er primært rettet mod udskolingen.Nordea-fonden støtter projektet. 

Nicoline, Camille, Anton og Natasja prøver at sætte håndsving på russerboret.
Camilla Andresen fortæller, hvordan russerboret skal åbnes og lukkes, når de skal tage prøve af bunden i mosen.
Jordboret åbnes
Waders er en nødvendighed, når man skal ud i mosen.
Jordprøven fra mosen flyttes forsigtigt over på et bræt.
Camille bærer jordprøven hjemad gennem skoven.
I bakkerne er forskellige sten- og grusmaterialer, som eleverne kan sammenligne deres prøver med.
9. årgang fra Hellebækskolen arbejder på Nyruphus naturcenter.
Geolog Camilla Andreasen fortæller, hvad hun kan se på jordprøven,
Moseholdet fortæller de andre elever, hvad jordprøven viser.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Grus, sand, sten, ler og muld bliver gravet op og undersøgt, når 9. årgang fra Hellebækskolen i Helsingør Kommune er juniorgeologer for et par dage. De drager ud i skoven med skovle, bor og waders for at blive klogere på undergrunden omkring naturcenter Nyruphus.

Det er geolog og projektleder Camilla Andresen, der står for undervisningen og introduktionen før gravearbejdet. Eleverne har tidligere set på sten og delt dem op i kvarts, feldspat og mørke mineraler, så i dag skal de ud i landskabet og finde spor fra istiden, og undersøge hvad bakker og mose er skabt af.

Talent-hold på ekspedition i Island

"Viden om geologien er vigtig for den grønne omstilling, der er på vej i vores samfund. Så vi er nødt til at få de unge engageret - blandt andet ved, at vi får dem ud i naturen. Det danske landskab gemmer på masser af spændende fortællinger om naturens stærke kræfter, skjulte resurser og Danmarks vilde fortid", siger Camilla Andresen.

Grave og bore

"Hvem er ok med at blive beskidte og vil have waders på", spørger Camilla Andresen, og der er fluks fire elever, der melder sig. De bliver udstyret med en lille vogn med udstyr. De tre andre grupper får hver en skovl.

 

Alle bevæger sig afsted efter kort ud i skoven. En gruppe skal finde Ulvebakken, en anden Lillebakke og en tredje gruppe Kirkebakken. Moseholdet følges med Camilla. Grupperne skal lige have noget hjælp til at tyde kortet undervejs, men alle bliver sendt i de rigtige retninger.

Kirkebakkeholdet går så højt op i at grave, at de glemmer tiden, men til gengæld har de fået gravet så stort et hul, at en af drengene kan stå dernede. Eleverne tager prøver af gruset. De har fået besked på, at de skal grave længere ned end muldlaget, for det er grus og sand, der skal undersøges tilbage i naturcentret.

Naturfagskursus: Brug skolens nærområde

Iført waders og med et stort 'russerbor' bevæger moseholdets fire elever sig ud i mosen. Allerede få meter ude står de i vand til knæene og skal kæmpe for ikke at hænge fast i dyndet. To af dem bærer russerboret mellem sig. De skal tage en prøve af mosens undergrund.

"Hold om hinanden og drej boret", råber Camilla Andresen ud til eleverne. Før de gik ud i mosen fik de en introduktion i boret. Det skal være lukket, når det presses ned. Det skal så langt ned som muligt, og det er blevet specialdesignet med et kæmpehåndtag, så de kan åbne det og dreje det halvanden gang rundt, så de er sikre på at få en god prøve med ind.

Grinende kommer eleverne svuppende ind på tør skovbund igen med deres prøve. Den ser fin ud helt nede i bunden, hvor der er tæt ler, men de bliver enige om at tage endnu en prøve. Forsigtigt bliver prøven skubbet over på et medbragt bræt og eleverne forsvinder ud i mosen igen.

Hvor iskerne-boringer kan fortælle historien om Grønland, så kan jordkerne-boringer fortælle historien om Danmark.

"Jeg tænker, at vi kan gå skråt ind her", siger en elev til de andre. Det er lettere at bevæge sig ud i mosen anden gang. Nu ved de, hvordan det er at gå i dyndet, så prøve nummer to er hurtigt på plads.

Pollen kan holde til alt

Eleverne fortæller, at det er dejligt at have undervisning udenfor. Og så er det lettere at huske det, man lærer ude, siger de.

På vej tilbage til naturcentret bærer Camilla Andresen forsigtigt brættet med de to jordprøver.

Hun fortæller om, hvordan man undersøger, hvordan klimaet var for mange år siden. Hvis man har pollen i sin prøve, kan man let se, hvilke vækster der groede. For eksempel kom der først fyrretræer efter istiden og senere kom der birketræer. Hvert træ har unikke pollen, og pollen kan i øvrigt bevares i evigheder. Der er ikke rigtig noget, der kan opløse pollen, så de vil altid være en god indikator.

Anton fortæller, at han som lille på en anden skole engang gravede dybt ned i sandkassen, der viste sig ikke at have en bund.

"Vi fandt en tand, som den anden dreng fik lov til at beholde. Det var sjovt", siger Anton.

Eleverne fortæller, at de rigtig gerne vil mere ud i naturfagsundervisningen, og de laver en aftale med Camilla Andresen om at de kan komme og låne russerboret, så de kan undersøge den sø, Hellebækskolen ligger ved.

En grad forandrer meget

Tilbage i naturcentret bliver prøverne undersøgt. Hver gruppe skal besvare nogle spørgsmål og kigge godt efter detaljer i mikroskopet. Snakken går om mineraler, om at Ulvebakkeholdet fandt en masse småt grus og så en temmelig stor sten midt i det hele. Granit bliver de enige om.

Camilla Andresen har fortalt eleverne, at temperaturen globalt er steget med cirka én grad, siden mennesker begyndte at brænde kul af for omkring 150 år siden. Og at bare én grad forandrer verden og vi oplever gletsjere smelte.

De har også hørt om at Danmark fik sin gode frugtbare lerjord, da iskappen trak sig tilbage efter istiden.

På bordet i naturcentret står bakker med forskellige sedimenter, som eleverne kan sammenligne deres prøver med. De bliver opfordret til at røre ved det og bruge informationerne til at danne deres egen mening.

Geologi skaber sammenhæng

Grupperne skal fortælle hinanden om deres iagttagelser og deres prøver. Camilla Andresen opfordrer alle til at røre ved jordprøven fra mosen. Det er let at mærke den fede ler og det langt løsere lag højere oppe, hvor der er mange planterester i.

Flere af eleverne er tilbageholdne med at røre, og det giver anledning til at tale om et muligt kommende projekt på årgangen - bakterier. For der er langt flere bakterier på et dørhåndtag og på deres mobiltelefoner, end der er i sådan en jordprøve.

Lærerne Anne Mette Jensen og Ditte Skinbjerg taler om, at geologi måske kan blive et bindeled mellem naturfagene. De er lidt trætte af den typiske elevholdning om, at fysik/kemi er et svært fag, biologi er sjovt, og geografi er kedeligt.

"Jeg har alle tre fag og er jo lige begejstret for dem alle. Men geologien kan måske gøre alle naturfagene mere attraktive og få det til at hænge sammen. For eksempel har vi lige oplevet, at eleverne var meget interesserede i dannelsen af grundstofferne", siger Anne Mette Jensen.

Camilla Andresen har listet op, hvordan kornstørrelserne er i elevernes prøver. Der er mest kvarts i Ulvebakken og Kirkebakken, mens Lillebakken har nærmest halvt kvarts og halvt feldspat.

"Nu er I i stand til at grave i en hvilken som helst bakke og se på sedimentet og danne jer et indtryk af, hvordan bakken er blevet skabt. Her kan vi se, at det nok er isen, der har trukket materialerne med og mosen er et typisk dødishul", forklarer Camilla Andresen.

Eleverne fra mosegruppen fortæller, at den anden jordprøve har ler to steder i kernen, de har fået med op, og at det er Camilla Andresens hypotese, at der er blevet gravet tørv i mosen, og at der er blevet rykket lidt rundt på tingene, noget er smidt tilbage i mosen, og at det nok er derfor, der er blevet rodet lidt rundt.

"Hvis vi skal forstå noget om fortiden, istiderne og temperaturforskelle, så skal vi vide noget om klima, natursårbarhed og naturens kræfter", siger Camilla Andresen.

Powered by Labrador CMS