Af Ewan McLeish
Klimaændringer
Af Simon Scoones
Serie: Debat i det 21. århundrede
64 sider, 192 kroner
Flachs
To påtrængende, globale problemer. Begge er de med til at sætte debatten om udvikling i henholdsvis den rige og den fattige del af verden i relief. De to bøger kommer godt og grundigt omkring emnerne og er oplagte at inddrage som aktuelle materialer på de ældste klassetrin.
Begge bøger indledes med en klar gennemgang af de nødvendige faglige begreber som baggrund for henholdsvis emnerne energi og klima. En gennemarbejdet tekst gør sammen med mange illustrationer indholdet nemt og motiverende at gå til. Overalt afveksles med tekstbokse, der præsenterer udvalgte fakta, synspunkter og debatoplæg – også med udgangspunkt i danske forhold.
Sammen med en litteraturliste henvises også til nogle få og velvalgte danske adresser og hjemmesider. Her mangler dog to direkte undervisningsrettede web-steder, der kan føre begge emner endnu videre ud i verden – nemlig Skolernes Energiforum, http://www.skoleenergi.dk, og Miljø- og Energiministeriets portal til miljøundervisning, http://www.muu.dk
De to bøger kan inddrages i mange sammenhænge, men giver også i sig selv eleven et lettilgængeligt overblik for at kunne belyse og tage stilling til to store samfundstemaer.
Kaare Øster
Geografi, Biologi, Samfundsfag
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.