Af Celia Tidmarch
Irland
Af Michael March
Storbritannien
Af Clare Oliver
Australien
Af Dana Meachen Rau
Serien: Landedata
32 sider, 178 kroner per bog
Flachs
Endnu en serie oversatte geografibøger fra Forlaget Flachs. Serien er døbt 'Landedata', hvilket dækker ganske godt.
Seriens bøger er bygget over nøjagtig samme koncept. Pæne og overskuelige sider med overvægt af farvefotografier og grafiske illustrationer. Samme kapitelinddeling med to sider til hvert emne, uanset om emnet er by og land, resurser og industri eller sport og fritid, og det uanset om beskrivelsen drejer sig om Frankrig eller Australien. Ordliste med 15-20 tilsyneladende tilfældigt udvalgte ordforklaringer, stikordsregister.
De indledende landkort opererer kun med to fladesignaturer. Enten er der bjerge, eller også er der græsland og landbrug. I bogen om Australien er dog også vist ørkensignatur, men på helt forkerte steder, for eksempel langs kyster, hvor virkeligheden byder på tropisk regnskov. Jeg har bemærket et meget forenklet arealudnyttelseskort i Frankrig-bogen. Vi må tilsyneladende blandt andet undvære vine fra Alsace og Champagne i fremtiden. Ordet vin har i øvrigt ikke fundet vej til stikordsregistret. Den smukke Sacre-Coeur på Montmartre nævnes som en af Paris' ældste kirker. Den blev indviet i 1919!
Bøgerne ser meget indbydende ud. Der er opremset mange informationer, som vore elever sagtens kan hente. Endvidere er der oplyst mange internetadresser, de fleste på hel- og halvofficielle sider fra de pågældende lande.
Finn Sørensen
Geografi
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.