Af Peter Dalhoff-Nielsen
64 sider, 175 kroner
i serien Det Ny Europa
Alinea
Det rigeste land i det tidligere Jugoslavien med en demokratisk forfatning, der tilgodeser de nationale mindretal. Et velorganiseret og velfungerende samfund, hvor markedet viser en overflod af alt, hvad man har brug for. Smukke huse, motorveje og voldsom trafik, gågader, McDonald's og Baywatch i TV. Et fredeligt land på god fod med EU. Turister behøver ikke holde sig tilbage!
Dalhoff-Nielsen giver et personligt og meget lidt kritisk billede af Slovenien. Den meget subjektive forholden sig til den historiske udvikling forekommer mig betænkelig i en bog, der indgår i en serie, hvis formål, jeg opfatter, er at oplyse om forholdene i en række europæiske lande.
Forfatterens 'vi' kommer omkring på vinslotte, sæteren, kystbyen Piran og Postojna-grotterne og iagttager Sloveniens forhold til de øvrige stater i det tidligere Jugoslavien. Beretningen er let at læse.
Finn Sørensen
Geografi
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.