Der bør ikke kun være rettigheder til forældre, der mister deres børn kort før eller efter fødslen. Det mener formand for Gentofte Lærerforening Jeppe Dehli.
I morgen har han derfor et forslag med til Danmarks Lærerforenings kongres om, at lærernes forhandlere bør stille krav ved overenskomstforhandlingerne om, at man skal have ret til fri med løn i op til 14 uger, hvis man mister et barn under 21 år.
"Jeg har fået øje på problemet i år, fordi jeg har hørt om to tilfælde, hvor en familie har mistet deres barn. Her blev jeg opmærksom på, at forældrene ikke er sikret nogle rettigheder, og det undrer mig virkelig", siger han.
Ikke et stort problem i praksis
Ifølge Jeppe Dehli er problemet næppe særlig stort i praksis.
"Under normale omstændigheder vil det her aldrig være et problem, fordi arbejdsgiverne er relativt large og har forståelse i sådan en situation. Men når det er sagt, så har jeg det sådan, at det ikke skal være noget, man overhovedet ikke skal diskutere. Men jeg tror næsten, at kravet vil være gratis, fordi det typisk ikke er problem i praksis", siger han.
Jeppe Dehli understreger, at han mener, at udvidede rettigheder ved et mistet barn bør gælde alle ansatte.
"Nu kan jeg kun stille krav på lærernes område, men jeg synes da klart, at det er krav, der bør stilles på vegne af hele Forhandlingsfællesskabet".
Gentofte-kreds vil have rettigheder til forældre, der mister et barn
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.