Faget geografi er i folkeskolen karakteriseret som et naturfag, og i undervisningen skal være fokus på undersøgelser, modellering, perspektivering og kommunikation. Men mange elever forbinder faget med det at lære fakta, som for eksempel navne på hovedstæder. Hvor kommer den forforståelse fra, når bynavne ikke står nævnt i Fælles Mål?  Og hvordan påvirker det elevernes motivation for faget, spørger Simon Vang Larsen i sit professionsbachelorprojekt fra Københavns Professionshøjskole.  

Svarene har han forsøgt at finde gennem en spørgeskemaundersøgelse blandt elever i folkeskolens 7. - 9.- klasse og ved at analysere elevernes forforståelse, forudsætninger, motivation og interesse for geografi. Projektets problemformulering lyder: "I hvilken grad har eleverne kendskab til geografifagets faglige indholdsområder, og hvordan påvirker dette deres interesse og motivation for faget?"

Undersøgelsen havde både lukkede og åbne spørgsmål og var inddelt i fire afsnit:

- Elevens interesse og motivation for faget geografi,

- Elevens forforståelse og kendskab til geografifagets indholdsområder,

- Elevens viden om centrale geografiske problemstillinger (primært anvendt som kontrol),

- Kontrolspørgsmål om respondenten (klassetrin, køn, bopæl etc.).

Undersøgelsen blev gennemført i to 7.-klasser, to 8.-klasser og to 9.-klasser på en tresporet folkeskole i Gentofte tæt ved skoleårets afslutning. Der var 99 elever med, og klasserne, der deltog, var nøje udvalgt, fortæller Søren Vang.  "Jeg har selv deltaget i geografiundervisningen som støtte i halvdelen af klasserne, og havde til gengæld en svagere relation med den anden halvdel", siger han. Skolens 7.- og 8.- klasser havde den samme lærer, mens 9. klasserne havde en anden lærer.

Fra 17 procent over nul til 12 procent, der ikke kan lide faget

Det er ikke overraskende, at det kun er 33 procent af eleverne i 7.-klasserne, der efter knapt et år tilkendegiver, at de kan lide faget, mens 17 procent svarer, at de ikke kan lide det, og halvdelen svarer hverken/eller, mener Simon Vang og sammenholder tallene med elevernes generelle holdning til at gå i skole, som vise, at otte ud af ti i 7.-klasserne kan lide at gå i skole, og kun 5,6 procent ikke kan, mens 13,9 procent har sat kryds ved hverken/eller.

I 8.-klasse svarer hele 89 procent, at de godt kan lide geografi, og der er ikke en eneste, der ser negativt på faget. "Den forskel er signifikant, da 8.-klasserne ikke er signifikant mindre glade for at gå i skole. 69,4 procent af 8.-klassernes eleverne kan godt lide at gå i skole, mens 11,1 procent ikke kan lide det, og 19,4 procent svarer hverken/eller. Da 7.- og 8.-klasserne også har samme lærer, må årsagen til dette store spring i positive tilkendegivelser for faget geografi altså skulle findes et andet sted", siger Simon Vang.

I 9. klasse er billedet igen et andet. Her kan blot 40 procent godt lide geografi, mens 48 svarer hverken/eller og 12 procent tilkendegiver, at de ikke kan lide faget. "I 9.- klasse stemmer synet på geografi da også nogenlunde overens med deres holdning til at gå i skole. Her kan 48 procent godt lide at gå i skole, mens 16 procent ikke kan, og 36 svarer hverken/eller", fortæller han. (Se svarene på de øvrige spørgsmål i projektet.)

Pigerne er de mindst interesserede

I projektets konklusionsafsnit skriver Simon Vang blandt andet:

- at der er "en nogenlunde tydelig sammenhæng mellem elevernes kendskab til et givent indholdsområde fra geografifaget, og hvor vigtigt de anser det for at være",

- at elevernes opfattelse af, at bynavne er vigtige er konstant uanset klassetrin, "på trods af en omvendt proportionalitet i deres opfattelse af vigtigheden af at blive undervist i det. Der sker altså ikke en akkommodation hos eleverne i forhold til dette områdes vigtighed i takt med progressionen, og elevernes forforståelse bliver ikke ændret",

- at der er "tydelig progression i elevernes positive holdning til de obligatoriske indholdsområder vejr og klima samt globalisering i takt med at deres forudsætninger stiger fra klassetrin til klassetrin",

- at "sociovidenskabelige problemstillinger scorer højt i anseelse af at være vigtige hos eleverne",

- at piger generelt er mindre motiverede for geografi end drenge.  "Piger er socialiseret til at være mindre interesserede i naturfag af kulturhistoriske årsager. Samspilsdimensionen er vigtigt for at motivere pigerne både med henblik på arbejdsformen, men også det, der undervises i", lyder Søren Vang Larsens vurdering.

Fire bud på succes med faget

Med afsæt i analysens konklusioner kommer han med fire bud på, hvordan man som ny geografilærer kan ændre elevers forforståelsen af geografi som et kedeligt fag:

1. "Giv eleverne et tilbundsgående introduktionsforløb til geografifagets indhold og lektionsplan, herunder især det naturfaglige aspekt af faget og de fire naturfagskompetencer".

2. "Begræns tavleundervisning, formidlende læreroplæg og lignende. Brug en højere grad af differentiering og variation i undervisningen og differentier især på arbejdsformen. Sørg endvidere for at tænke naturfagskompetencerne ind i fremtidige undervisningsforløb, for eksempel ved at lægge vægt på problemorienterede og undersøgende arbejdsformer, hvor eleverne skal arbejde selvstændigt, reflektere og argumentere for deres løsninger på geografifaglige problemstillinger".

3. "Byg et stillads op, der understøtter elevens zone for nærmeste udvikling med en så tilpas sværhedsgrad, at eleven har et motiv for at lykkes i faget".

4. "Tænk sociovidenskabelige problemstillinger ind i undervisningen og brug dem som afsæt for diskussioner og selvstændigt arbejde, da de øger motivationen hos pigerne især".

Se hele professionsbachelorprojektet her: