Varme kan bedre undværes i klasseværelset end frisk luft, mener indeklimaprofessor.
Evgen_Prozhyrko
Er 19 grader 'too cool for school?'
Det er blevet vinter – og koldt. Den aktuelle energikrise har gjort opvarmning dyrt, og kommuner landet over har sænket temperaturen til 19 grader. Vi har spurgt en indeklimaforsker, hvad det betyder for undervisningen.
Det siger Arbejdsmiljøloven om temperaturer
Elever er ikke omfattet af arbejdsmiljølovgivningen, men det er de lærere og pædagoger, der opholder sig i klasselokalerne.
Arbejdsmiljølovgivningen fastsætter, at der i arbejdstiden skal være en 'passende temperatur' for de beskæftigede i arbejdsrummet. Hvad der er passende temperatur, afhænger af omstændighederne.
Af Arbejdstilsynets vejledning fremgår det, at temperaturen ved stillesiddende arbejde under normale klima- og arbejdsforhold ikke bør komme under 18°.
Kilde: www.at.dk
Stort set alle offentlige bygninger har siden den 1. oktober
holdt temperaturen nede på 19 grader på grund af energikrisen, og en del af
kommunerne har faktisk sparet en del på den konto, viser en rundspørge,
som DR har foretaget.
For eksempel har Skolerne i Haderslev og
Esbjerg brugt 21 procent mindre fjernvarme i oktober måned i år sammenlignet
med sidste år.
Men er de koldere lokaler pengene værd?
Hvis man spørger professor Jørn Toftum fra DTU Sustain, er der ikke meget forskning, som indikerer, at de lave
temperaturer går ud over elevernes læring. Men det er et område, der ikke er
forsket ret meget i, fortæller han.
”Bygninger - i hvert fald i den vestlige verden - har
oftest et system til opvarmning, når det er koldt udenfor, men ikke nødvendigvis en
mulighed for at køle, når det er varmt. Nok derfor har der været mest fokus på, hvad høje temperaturer betyder for eleverne", forklarer Jørn Toftum.
Børn fryser ikke så meget som voksne
Der er et par studier, som indikerer, at skolebørn foretrækker
lavere temperaturer end voksne på kontorer, fortæller Toftum.
Men studierne viser også, at der er større variation mellem børnene i forhold til, hvad de foretrækker.
”Så hvis vi normalt betragter 21-22 grader som optimalt for
voksnes komfort, vil en temperatur på 19-20 grader kunne virke i nogle klasselokaler,
men nok mest i de små klasser, hvor eleverne har mere krudt og derfor et højere
aktivitetsniveau. I en 9. klasse hvor eleverne slæber sig rundt, vil de nok
føle sig lige så kolde som voksne”.
Jørn Toftum kender kun til et enkelt studium, der har
undersøgt, hvad lave temperaturer betyder for præstationen.
Det er engelsk og
fra 1972, så repræsentativiteten for danske skoler er formentligt begrænset,
understreger han.
”Studiet fandt at den optimale temperatur for præstation
omkring 15-16 grader, men det var også i England, som ikke er berømt for godt
opvarmede bygninger, og hvor eleverne har skoleuniformer, så de sandsynligvis
har været nogenlunde komfortable, selvom temperaturen var lav”, mener han.
Forsker ville vælge frisk luft frem for varme
På trods af den begrænsede forskning i, hvad kulde betyder
for indlæring, hælder professor Jørn Toftlund til at prioritere frisk luft over
varme, hvis man er tvunget til at vælge, sådan som Espergærde Skole føler, at
de er.
”I klasselokaler sidder så mange elever i et lille rum,
at der er stort behov for ventilation”, siger han.
”Når vinduerne er lukkede, og
der ikke er et ventilationsanlæg, går der kun 10 til 20 minutter, inden
luftkvaliteten ikke overholder gældende retningslinjer. De 19 grader kan vi i
nogen grad tilpasse os via beklædningen, men det samme gælder ikke
luftkvalitet”.
Jørn Toftum påpeger også, at manglende luftcirkulation ikke kun
er et spørgsmål om komfort.
Det øger også risikoen for smittespredning af både
corona, forkølelse, influenza og andre luftbårne sygdomme.
”Ikke mindst her på bagsiden af en pandemi, der fortsat
rumsterer, og hvor smitte er luftbåren, er det en dårlig idé at slukke for ventilationsanlægget”.
