Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Fyringer på vej i Kolding

Kolding Kommune skal spare penge. Det kan koste op til 142 lærerstillinger, hvis politikerne beslutter at føre Børne- og Uddannelsesforvaltningens spareforslag ud i livet

Mikkel Kamp Journalist
Start debatten
9. august 2007, kl. 15:39

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Alle forvaltninger i kommunen er blevet bedt om at pege på områder, hvor der kan skæres. Forslagene skal bruges til at give politikerne et grundlag for at prioritere, når budgetforhandlingerne går i gang i efteråret.

Forslagene går blandt blandt andet på, at hver enkelt lærer skal læse flere timer, at undervisningstiden bliver reduceret, og at der bliver mindre tid til efteruddannelse. Alle forslag vil resultere i, at der bliver fjernet lærerstillinger, når næste skoleår begynder.

Det vil gå kraftigt ud over kvaliteten i skolen - også selv om det sandsynligvis ikke er alle forslag, der bliver ført ud i livet, mener Anders Petersen, formand for Kolding Lærerkreds.

"Det kan ende med, at halvdelen bliver vedtaget, men det er også rigeligt. Det vil betyde, at sidste mand lukker og slukker. Det vil ramme fagligheden og lærerne vil blive overbebyrdede med arbejde. Det bliver svært at leve op til kravene i folkeskoleloven", siger han.

Nedskæringer gennem længere tid

Ifølge formanden mangler kommunen allerede nu 35-40 lærere, fordi området har været udsat for nedskæringer de senere år.

"I 2001 var folkeskolen i Kolding på superliga-niveau, men vi rykker længere og længere ned i takt med besparelserne", siger han.

Skolechef i Kolding Palle Mygenfordt medgiver, at besparelser helt naturligt vil have konsekvenser for hverdagen på skolerne.

"Men kommunen skal have tilrettet udgifterne, så de passer til indtægterne. Derfor ved vi, at der skal spares, men ikke hvor meget. Vi er blevet bedt om at komme med forslag til, hvor man kan spare, men vi beskriver også konsekvenserne af det, så politikerne har det bedst mulige grundlag for at træffe beslutningerne", siger skolechefen, der ikke vil komme med et bud på, hvor mange lærerstillinger der bliver skåret, når politikerne tager den endelige beslutning i løbet af oktober.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Fyringer på vej i Kolding

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS