Fyr en lærer, byg en skole

Sidste år sparede kommunerne mellem fem og seks milliarder kroner på driften. Det er fra disse penge, kommunerne nu får lov til at flytte to milliarder kroner over til anlægsbudgettet. Men det er forkert at flytte pengene fra driften, mener Anders Bondo Christensen, formand for DLF.

"De massive besparelser, vi har oplevet på folkeskoleområdet, skyldes blandt andet, at kommunerne har brugt langt mindre end de budgetterede midler til driften, fordi de er bange for de sanktioner, der følger, hvis de skrider over budgettet. Den logik gør nu, at de må bruge to milliarder mere på anlæg. Jeg synes, der er en overhængende risiko for, at kommunerne alligevel vil spare tilsvarende store beløb på driften næste år for at være på den sikre side, og det er ikke i orden", siger han.

Meningsløs løsning Anders Bondo Christensen mener derfor, regeringen burde sikre sig, at kommunerne ikke sparer yderligere på driften. Han fastslår, at han intet har imod, at kommunerne får en større anlægsramme end hidtil. Men det skal ikke ske på bekostning af lærere, pædagoger og andre velfærdsstillinger.

"Hvis kommunerne - på trods af de to milliarder, der bliver flyttet - sparer lige så store beløb på driftsbudgettet næste år, som de gjorde i år, kommer aftalen kun til at betyde, at man flytter stillinger fra undervisning, daginstitutioner osv. over til håndværkere. Det er en meningsløs løsning, som beskæftigelsesmæssigt for Danmark går lige op, men det kommer til at presse lærerne mere end de allerede er", siger han.

Aftalen møder ligeledes kritik fra blandt andre Bente Sorgenfrey, formand for FTF, og Dennis Kristensen, formand for FOA. KL's formand Erik Nielsen er dog tilfreds med aftalen. Han mener ikke, den vil føre til en forringelse i kommunernes service, skriver Jyllands-Posten.