På et fællesmøde for undervisnings- og kulturudvalgene i Fyns Amt og Kommuneforeningen på Fyn diskuterede politikerne i går et notat over, hvordan gymnasiefrekvensen fordeler sig mellem de forskellige kommuner på øen.
Notatet viser bl.a. at udover nærheden til en ungdomsuddannelsesinstitution spiller det lokale erhvervsliv en stor rolle. Jo flere borgere i kommunen, der er beskæftigede ved landbrug, fiskeri med videre, jo færre unge søger i gymansiet eller på handels- eller tekniske gymnasium. Jo flere der arbejder i industri og håndværks-sektoren, jo færre går i gymnasiet, og jo færre forventer i det hele taget at starte på en uddannelse efter folkeskolen. I de kommuner, hvor mange er beskæftiget i servicefagene er der derimod en høj gymnasiefrekvens.
På mødet i går besluttede politikerne at sætte øens lave gymnasiefrekvens på dagsordenen i kommunerne. Politikerne vil lægge ud med en konference, som skal sætte debatten i gang og føre den videre ud i kommunalbestyrelser og skolebestyrelser, hvor man se på, hvor mange unge, der lokalt kommer videre i uddannelsessystemet, om det er tilfredsstillende og om man kan gøre noget for at øge gymnasiefrekvensen.
Fyn vil hæve gymnasiefrekvensen
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.