Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Fuld forvandling

Dette materiale er velgørende anderledes med sin forening af fantasi, overraskende synsvinkler og faglig kvalitet. Blandt andet bruges en intertekstuel tilgang på en inspirerende måde

Helge Christiansen
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:25

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Forfatteren postulerer ikke, at materialet kan det hele, selv om der i lærervejledningen henvises flittigt, men fragmentarisk til Fælles Mål.  Alligevel kommer det langt omkring ved en kombination af lærevejledningens forslag, tekstbogen og dens opgaver og facebooksider, der rummer et overdådigt udvalg af muligheder med et bredt spekter af genrer, bl.a. lydtekster, reklamefilm, klip fra spillefilm, musikvideoer og sange.

Titel: Fuld forvandling

Forfatter: Dorte Eggersen

ISBN: 9788790833466

Pris: 275 kroner

Sider: 263 sider

Type: Bog

Forlag: ViaSystime

Bogen indledes med afsnittet Nyttige begreber, og hovedvægten lægges på grundig analyse og fortolkning af litterære tekster. Afsnittet med titlen Gennem byen og henover landet er bredt og løst struktureret og repræsenterer en litteratursociologisk tilgang.  Det omfatter blandt andet avisartikler og "Hosekræmmeren" af Blicher, der kædes sammen med et Romeo og Juliemotiv, blandt andet repræsenteret af uddrag af Merete Pryds Helle og en spartansk omtale af Shakespeare.

Både i dette og i de følgende afsnit arbejdes der med forskellige typer af fortællere og fortællersynsvinkler, og den fantastiske fortælling er et centralt emne. Der bringes bragende gode, veldrejede fortællinger, blandt andet af Guy de Maupassant, Peter Mouritzen og Bent Haller. De er åbne for flere fortolkningsmuligheder, gode diskussioner og for elevernes egne skriverier.

Genrebegrebet beskrives i indledningen som centralt, men problematisk. Eleverne skal kende og kunne bruge forskellige genrer, og eleverne får i vid udstrækning begreb om dem ved sammenligninger af brug af genrer fra forskellige tider. I afsnittet Tid og sprogdragt går forfatteren tæt på sproget ved at analysere tekster i forskellige udgaver.

I afsnittet Liv og fortælling, hvor en biografisk tilgang er repræsenteret, arbejdes der med forholdet mellem fiktion, selvbiografi og fakta, og her optager graphic novels stor plads.

I lærervejledningen er der afsnit med relevant baggrundsviden til læreren med opgaveforslag og også lærebogsforfatterens fortolkning af teksterne, men ikke en deltaljeret side-for-sidevejledning og heller ikke grundige anvisninger på undervisningsdifferentiering og evaluering

Materialets opfattelse af fortolkning formuleres således: "Der findes ikke rigtige og forkerte fortolkninger af skønlitterære tekster. Men der findes gode og mindre gode argumenter for fortolkninger." Dog kan læreren godt over for eleverne præsentere sin fortolkning samtidig med, at eleverne præsenterer deres. Denne metode kan være problematisk. Det vil let komme til at virke, som om læreren kommer med det rigtige, avancerede facit til sidst.

Materialet kræver fantasi og selvstændighed. Det omfatter langt fra alt det stof, som skal gennemgås i dansk på 7-10. klassetrin, men er særdeles velegnet til i perioder at blive inddraget i danskundervisningen  som et forfriskende og fantasifuldt alternativ.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Fuld forvandling

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS