Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

FTF siger ja til trepartsaftale

Søndag eftermiddag sagde hovedorganisationen FTF ja til regeringens nyeste udspil. Danmarks Lærerforening og politi og skattefolk i COII kunne ikke anbefale, at FTF tilslutter sig aftalen, mens BUPL har fået så stor en indrømmelse, så man stemte ja.

Thorkild Thejsen
Thorkild Thejsen Tidligere chefredaktør
Start debatten
1. juli 2007, kl. 18:20

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

FTF bør holde fast ved ønsket om efteruddannelse til alle medlemmer, når hovedorganisationen skal melde tilbage til finansministeren.

Aftaleteksten

Den melding havde Anders Bondo Christensen med fra Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse, da han kom til møde i FTF, hvor man skulle tage stilling til det nye udspil, som finansminister Thor Pedersen kom med sidst på ugen kom med.

Men Anders Bondo var i mindretal. Både sygeplejersker og pædagoger havde fået nogle tilbud på deres områder, så de fandt det rigtigt at stemme ja.

"Danmarks Lærerforening gik konstruktivt ind i forhandlingerne for at forbedre de offentligt ansattes muligheder for at lave et godt arbejde. For to uger siden sagde FTF nej til regeringen, fordi tilbudene ikke var gode nok, men i dag mente flertallet i FTF's forretningsudvalg altså, at det nye udspil var så meget bedre, så de stemte for en aftale", siger Anders Bondo.

"Det har hele tiden været afgørende for os, at den aftale, FTF skulle siger ja til, ville betyde mærkbare ændringer for pædagoger, socialrådgivere, politibetjente og lærere. Desværre tvivler jeg på, at de vil mærke forbedringer i deres hverdag. Vi risikerer tværtimod, at frustrationerne blandt de offentlige ansatte forøges, når løfterne om bedre arbejdsforhold ikke slår igennem til den enkelte", siger Anders Bondo.

Thor Pedersen har imødekommet enkeltgrupper på nogle delområder.

"Jeg forstår godt, at BUPL føler sig fristet af tilbudet om at indføre SU-betaling til pædagogstuderende i de lange praktikker, for det krav har BUPL kæmpet for længe.

Det er også godt, at der sker forbedringer for sygeplejersker i kræftbehandlingen. Men det samlede resultat ikke godt" siger Anders Bondo.

Konkrete forslag fra DLF

Anders Bondo anbefalede på DLF-hovedstyrelsens vegne FTF at stå fast på det oprindelige krav om ret til en uges efteruddannelse. Alternativt havde hovedstyrelsen tre afgørende forslag, som man ønskede at få med i tilbagemeldingen til finansministeren:

- et ønske om en garanti for fem dages efteruddannelse om året til alle lærere, som man begrunder i regeringens massive ønske om styrket faglighed og den ambitiøse målsætning om, at 95 procent af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse,

- et ønske om, at det faglige element skal være en del af i grundmodulet i den nye obligatoriske diplomuddannelse for ledere

og:

- et ønske om at få ændret bestemmelserne om elevplaner i folkeskolen, så udmøntningen og omfanget i højere grad overlades til den enkelte skole.

Ønsket om styrkelse af det faglige element i ledernes grunduddannelse blev imødekommet, mens der på de to andre felter ikke skete ændringer i forhold til det grundlag, som FTF brød på for 14 dage siden.

Sådan sagde FTF for 14 dage siden

Bente Sorgenfrey den 17. juni:

"Vi er ikke blevet imødekommet på vores hovedkrav om ret til en uges efteruddannelse om året. FTF-grupperne er med deres uddannelse og faglighed afgørende for at kunne yde borgerne velfærd af høj kvalitet. Det burde interessere arbejdsgiverne og regeringen, hvis det virkelig er velfærdens kvalitet, det her handler om. .

Vi vil ikke acceptere, at FTF-grupperne bliver fanget i en forventningsfælde, hvor regeringen pisker forventningerne til kvaliteten op - uden at ville betale, hvad det koster." .

"Da statsministeren lancerede trepartsforhandlingerne pegede han på tre FTF-grupper - skolelærere, sygeplejersker og socialrådgivere - og sagde, at det er vigtigt, at medarbejderne er med i processen. Det er de ikke mere."

Sådan siger FTF nu

"Jeg er glad for, at regeringen har indset, at også FTF's medlemsgrupper har stor betydning for velfærdssamfundet, og derfor fremkom med et tilbud, som det var svært at sige nej til. Aftalen gavner ikke kun FTF's medlemmer, men er en investering i udviklingen af fremtidens velfærd til gavn for borgerne. FTF's ønske om ret til efter- og videreuddannelse er desværre ikke med denne aftale blevet imødekommet til andre end lederne, så dette krav vil fortsat stå højt på FTF's dagsorden. Men samlet set er der tale om klare forbedringer på uddan-nelsesområdet. Diplomuddannelsen til alle offentlige mellemledere er en stor landevinding og de forbedrede seniorpolitiske muligheder vil forhåbentlig bi-drage til at fastholde medarbejderne i den offentlige sektor", siger Bente Sorgenfrey.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

FTF siger ja til trepartsaftale

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS