FTF: Lærere skal også have del i arbejdsmiljø-millioner

I Velfærdsaftalen fra 2006 afsatte forligskredsen tre milliarder kroner til at forebygge, at lønmodtagerne bliver slidt ned og forlader arbejdsmarkedet. Pengene blev samlet i Forebyggelsesfonden, der skal give støtte til private og offentlige virksomheder, som gør en indsats for at undgå nedslidning af medarbejderne.

Men pengene kan kun gives inden for 11 brancher, som er udvalgt ud fra Arbejdstilsynets anbefalinger. Og en ny rapport udarbejdet af Cowi for hovedorganisationen FTF påpeger nu, at der mangler argumentation i forhold til udvælgelsen af brancher.

"Den metode, som bliver lagt til grund for udvælgelsen af faggrupper, er uigennemsigtig. For eksempel forklares det ikke, hvorfor det ikke er alle grupper, som ifølge kriterierne er defineret som 'særligt nedslidningstruet', som er udvalgt til at få glæde af pengene. Det får udvælgelsen til at fremstå som ikke særligt velgennemtænkt", siger seniorprojektleder Per Tybjerg Aldrich fra COWI til Resonans.

For lidt fokus på psykisk arbejdsmiljø

Cowis rapport peger også på, at udvælgelsen af brancher fokuserer på historiske årsager til nedslidning, mens nyere arbejdsmiljøproblemer som foreksempel dårligt psykisk arbejdsmiljø ikke tages med i betragtning.

Formand for FTF, Bente Sorgenfrey mener på den baggrund, at udvælgelsesmetoden skal genovervejes, så alle arbejdspladser kan få del i støtten uanset branche.

"Ved at udvælge nogle få brancher, som de eneste, der kan søge støtte fra Forebyggelsesfonden, bliver fondens virke begrænset. Konsekvensen er, at alt for mange ikke får glæde af de mange penge, der er afsat til forebyggelse. Det gælder fx store dele af den offentlige sektor, som vi ved er udsat for psykisk nedslidning. Det har store menneskelige omkostninger og er samfundsmæssigt tåbeligt, når man tænker på, at der mange steder er mangel på sygeplejersker, folkeskolelærere, socialrådgivere og ansatte i forsvaret", siger hun.

Direktør i Arbejdstilsynet Jens Jensen er afvisende over for kritikken.

"De grupper, der kan søge midler fra fonden, er for eksempel plejepersonale, buschauffører og slagteriarbejdere. Det er jo ikke grupper, der kun er præget af fysiske belastninger. Tværtimod udgør de psykiske belastninger her væsentlige problemfelter", siger han.

Han peger på, at politikerne i forligskredsen selv har peget på, at stress også skal indgå som parameter for bedømmelse i forhold til næste gang, der skal udpeges brancher, der kan få del i Forebyggelsesfondens midler. Og han er åben for at diskutere udvælgelsesmetoden.