Frygtløshed og temposkift med Rudolf i 1. klasse

"What is the colour of Rudolf's nose?" spørger Cristina Jørgensen eleverne, mens hun holder sig på næsen og kigger rundt i klassen.

Selvom eleverne kun går i 1.klasse, underviser hun så vidt muligt kun på engelsk. Derfor er hun også meget opmærksom på at bruge sit kropssprog, så eleverne bedre kan forstå hende. Hun peger, gestikulerer og gentager, indtil de spørgende blikke forsvinder.

"Selvom de ikke forstår det hele, får de noget med hver gang. De vænner sig til at høre sproget, og når de samtidig kan se, at jeg peger på noget, giver det mening. I starten aber de bare ordene efter uden at vide, hvad de betyder, men med tiden bliver de til deres egne", siger Christina Jørgensen.

Jo tidligere, jo bedre

Hun er glad for, at eleverne nu bliver undervist i engelsk fra 1. klasse i stedet for 3. klasse. De bliver dygtigere til faget, mener hun:

"Jo tidligere de starter med et fremmedsprog, jo bedre bliver de. Børn i 1. klasse er nysgerrige og umiddelbare, så de tør kaste sig ud i at udtale nye ord. Allerede i 3. klasse er der nogle børn, der bliver tilbageholdende".

Hun oplever dog, at enkelte elever bliver frustrerede over ikke at forstå, hvad der bliver sagt:

"Nogle enkelte piger, der er bange for at fejle, kan godt risikere at råbe ud i rummet, at de ikke forstår det".

"Det er sjovt at have engelsk"

Christina Jørgensen gør meget ud af temposkift i sin undervisning. Børnene skal holdes i gang, så de ikke kommer til at sidde og falde hen ved bordene. I dagens time når de at synge tre forskellige sange med fagter, at øve farverne på engelsk, at farvelægge en tegning, at gennemgå julepynten på klassens juletræ og at se et videoklip om juletraditioner i Storbritannien.

"Fordi de kun går i 1.klasse, har nogle svært ved at læse. Det kommer vi udenom ved at fokusere på mundtligheden og indrette undervisningen derefter", fortæller Christina Jørgensen.

For eksempel har hun tegnet en lille grøn farveprik henover ordet green på det kopiark af rensdyret Rudolf, eleverne skal farvelægge.

Camilla på syv år kan godt lide engelsktimerne og vil gerne blive god til at tale sproget.

"Det er sjovt at have engelsk, men det er svært at huske, hvad farverne hedder", siger Camilla og tilføjer, at hun godt kan sige lyserød og grøn på engelsk.

"Generelt er børnene rigtig glade for engelsk, fordi vi synger, tegner og andre ting, de synes er sjovt. For mange børn er det en time om ugen uden alt for meget pres", fortæller Christina Jørgensen.