Frustrationerne på bordet

Tiden til forberedelse og ikke mindst til at rette stile og til at mødes med hinanden og især med pædagogerne forsvinder mellem fingrene på lærerne. Det var tydeligt, da lærerne på en af de skoler, hvor Overenskomst 15 er godt og grundigt implementeret i en lokal arbejdstidsaftale, holdt møde i faglig klub først i november.

Tillidsrepræsentant på Allerslev Skole i Lejre på Midtsjælland Marianne Gregersen er vært for mødet. Hun fortæller, at hun tjekkede alle kollegernes skemaer og kunne se, at der var lagt en ugentlig sammenhængende periode til forberedelse og tid til afdelingsmøder ind i alles skema.

Nu tre måneder senere skal lærerne kigge tilbage på, hvordan Overenskomst 15's arbejdstidsinitiativer har virket. Og Allerslev-lærerne fortæller, at de nok når at forberede sig fra dag til dag, men at større afleveringer fra eleverne hober sig op og giver dårlig samvittighed.

Det kan handle om, at den ene dag om ugen, hvor der er tid til den type arbejde, forsvinder, fordi der er motionsdag, emneuge, eller fordi man måske selv er syg den dag. Eller hvis der opstår en mulighed for at komme på tur med klassen på den dag, skal man så sige nej for at passe sin forberedelse og efterbehandling - eller skal man sige ja, fordi det er rigtig godt for klassen at komme på den tur? Og det sker også, at man bliver bedt om at tage vikartimer.

Selvstyrende team

»Det er blandt andet, fordi vi har selvstyretimer«, forklarer lærer Charlotte Kehler. For at sikre en god kvalitet i undervisningen, også når den faste lærer er væk, har hver lærer en »selvstyrepulje« af tid på cirka 15 timer til at dække noget af kollegernes planlagte fravær. Flere af lærerne fortæller, at de kan se, at deres pulje vil være brugt op inden jul.

Lejre Lærerforening og Lejre Kommune har indgået en lokal arbejdstidsaftale, som afspejler arbejdstidstankerne i Overenskomst 15 og blandt andet giver lærerne mulighed for at arbejde hjemme nogle timer om ugen. Alligevel kom der masser af frustrationer på bordet, da Allerslev-lærerne holdt møde i faglig klub. Der har netop været holdt møder på alle DLF-arbejdspladser, der er omfattet af arbejdstidsloven og det nye arbejdstidsbilag fra Overenskomst 15, hvor lærerne taler de 15 punkter fra bilaget igennem og melder tilbage til DLF, hvordan det går med implementeringen lokalt hos dem.

»Jeg synes, vi bruger tid på utrolig mange sekretæropgaver. Al min tid skal registreres og indføres i Fix&Flex-systemet, hvis jeg ændrer tid fra forberedelse til samvær med børn, hvis jeg kommer tidligere for at forberede mig og så videre. Derudover skal jeg dokumentere elevernes fravær, mit eget, og hvis jeg så tager en vikartime for en kollega, skal jeg også registrere kollegaens fravær«, fortæller Charlotte Kehler på mødet. På hendes trin, mellemtrinnet, har lærerne udpeget én til at administrere vikardækningen, men alligevel er det den enkelte lærer, der skal bruge tid på at finde ud af, hvorfor kollegaen er fraværende, og skrive det ind i det digitale Fix&Flex-skema.

Men det giver vel bedre undervisning, når det er din egen klasse, du vikarierer i?

»Ja, det var jo meningen. Men det er indimellem helt andre klasser, jeg får timer i. Klasser, hvor jeg slet ikke kender børnene, men læreren har måske lagt besked om, hvad vi skal arbejde med«.

Også elevernes fravær skal lærerne holde styr på, for hvis en elev har haft ti dages fravær, skal der ske en særlig indsats - men protokollen sender ikke en mail, når en elev nærmer sig de ti dage. Så skal vi bruge tid på at holde øje med det? spørger en af lærerne.

På mødet skal Lejre-lærerne svare på spørgsmål om de 15 punkter i arbejdstidspapiret. Det første går på, om der i lærernes opgaveoversigt er taget hensyn til, at de skal kunne leve op til folkeskolelovens krav i forhold til hver eneste individuelle elev - og hvis der ikke er, om det så skyldes, at man slet ikke har tænkt det ind, eller at der simpelthen ikke er resurser nok.

Og egentlig synes Lejre-lærerne, at deres skemaer med maksimalt 26 undervisningslektioner og særlig tid afsat til både fælles og individuel forberedelse umiddelbart ser fornuftige ud. Men nå at leve op til egne og andres forventninger kan de ikke. Ikke mindst er det den nye læringsplatform, Educa, der frustrerer.

»Det er i hvert fald ikke en hjælpende hånd endnu«, siger Marianne Gregersen, som oplever, at systemet endnu ikke er færdigudviklet. For eksempel har hun lige oplevet, at eleverne ikke har adgang til alt det, hun har lagt ind til dem.

Da lærerne var på kursus i Educa, var platformen langtfra klar, og nu, hvor de skal bruge det, kan de dårligt huske, hvad de lærte i foråret.

»Jeg ved faktisk ikke, hvor mange af funktionerne der virker nu - for med en ny klasse med flere inklusionsbørn har jeg simpelthen ikke haft tid til selv at sætte mig ned og bare prøve mig frem for at finde ud af det«, forklarer Charlotte Kehler.

Et spørgsmål, der gav anledning til diskussion på Allerslev Skole, var ideen i Overenskomst 15 om, at man lokalt indgår en aftale om rammerne for lærernes deltagelse i kompetenceudvikling - altså hvor meget tid man får til at tage et helt eller delvist linjefag.

Allerslev-lærerne er især frustrerede over, at nogle af de fælles reformrelaterede kurser, kommunen har iværksat - herunder en hel dag for alle skolevæsenets ansatte i de få forberedelsesdage i august før skolestart - ikke har været rigtig interessante. Samtidig er det svært at få lov til at komme på kursus inden for sit fag.

»Det er jo positivt, at vi har tværkommunale kurser, men der er blevet sat for mange ting i gang på kort tid«, siger Marianne Gregersen.

»Jeg har brugt seks eftermiddage på et digitalt frontløberkursus. Og vi lagde undervisningsforløb ind på en hjemmeside. Men siden er der ingenting sket. Det er jo spild af min tid og kommunens penge«, fortæller én og bliver bakket op af andre af de udvalgte »digitale frontløbere«.

Kredsformand Marianne Lund var ellers mest med på en lytter, men fortalte, at Lejre Lærerforening er i gang med at forhandle med kommunen. Der er god forhandlingsvilje til at finde nogle synlige og gennemskuelige kriterier for, hvordan tiden til efteruddannelse skal påvirke mængden af de opgaver, som den enkelte skal løse. Men der er også begrænsede resurser.