Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Frugtformidlingen vinder kommunikationspris

Frugtformidlingen er en selvstændig virksomhed drevet af to professionsbachelorer i ernæring i sundhed. De formidler om frugt og sundhed på nye inspirerende måder, og derfor modtager de Kellogg's Kommunikationspris 2009.

Kellogg's Kommunikationspris 2009 gik til Frugtformidlingen ved Trine Krebs og Katrine Terkelsen yderst til højre. Også professor Berit Lilienthal, yderst til venstre, og de grønne pigespejdere, her repræsenteret af formand Birgitte Eriksen, var nomineret til prisen. I midten er det juryens formand, lektor i kommunikation Birgitte Ravn Olesen.

Foto: Louise Knuth Pedersen
Louise Knuth Pedersen
Start debatten
15. maj 2009, kl. 16:02

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Med æren følger en check på 45.000 kroner, som de to stiftere og ejere Trine Krebs og Katrine Terkelsen vil bruge til at tage deres frugtformidlere med på en inspirationsrejse. Formålet med rejsen er at få en masse smagsoplevelser, som kan inspirere i deres fortsatte arbejde med at få danskerne til at spise mere frugt og grønt. Hvor rejsen præcist går til, har frugtformidlerne endnu ikke besluttet.

Frugtformidlingen

Kommunikationen skaber glæde

Frugtformidlingen har udviklet arrangementer og aktiviteter som Grøntsagsdans og Ernærings-stand up, og det er netop på grund af sådanne nytænkende formidlingsformer, juryen tildeler Frugtformidlingen prisen.

"Vi lægger vægt på, at Frugtformidlingen opmuntrer til bevægelse og beskæftiger sig med opgaver, der inddrager andet end blot frugt. Frugtformidlingen er fagligt set altid opdateret, og de anderledes kommunikationsformer er særdeles træfsikre i forhold til at lokke smil og interesse frem hos både børn og voksne", sagde juryfomand Birgitte Ravn Olesen, som er lektor i kommunikation på Roskilde Universitet.

Fjol og viden skal tænkes sammen

For den ene af de to stiftere, Trine Krebs, er det vigtigt, at viden om sundhed og den konkrete, motiverende formidling kan tænkes sammen.

"Sundhed er et alvorligt emne. Men det er ikke alle, der har brug for at se videnskabelige kurver over fedme, for at kunne ændre noget. For mange almindelige mennesker handler det om at få nogle håndgribelige værktøjer, som de kan bruge i hverdagen, og det arbejder vi på at blive ved med at kunne give dem på nye, inspirerende måder. Det er rart, at der er plads til, at vi kan være fjollede, og at det kan gå hånd i hånd med viden om sundhed", siger hun til ernaeringogsundhed.dk.

Tilskuerne ved prisoverrækkelsen fik en smagsprøve på Frugtformidlingens kommunikation, da Trine Krebs fik dem op af stolene til en dans, hvor der både skulle trækkes gulerødder op og slynges salat.

Sund og lækker spejdermad på bål

Den ene af de to øvrige nominerede til prisen var De Grønne Pigespejdere, som i fællesskab med Ubberup Højskole har lavet kogebogen "Livretter - grøn pigespejdermad".

"Der var brug for noget andet end udkogt svensk pølseret", sagde pigespejderenes formand, Birgitte Eriksen, da hun præsenterede projektet ved prisuddelingen.

Udfordringerne i projektet har været at udvikle opskrifter på lækker og sund mad, som kan tilberedes over bål, under primitive forhold, og som samtidig giver næring til lange dage med masser af fysisk aktivitet. I projektet har spejderne derfor både taget stilling til røgvendere og aske i maden. Mad over bål er lækkert, men er også lidt besværligt og tager tid, konstaterer Birgitte Eriksen. Men det koster ikke mere, at lave den sund og lækker, erfarer hun.

Overvægtige stigmatiseres

Den tredje nominerede til prisen var ph.d. og professor Berit Lilienthal Heitman, som gennem sin forskning har gjort opmærksom på stigmatiseringen af overvægtige mennesker. Den gængse holdning til overvægtige er, at de "bare bør spise lidt mindre og bevæge sig mere". Men forskningen viser, at fedme i høj grad er bestemt af generne. Forskningen viser også, at både sundhedsvæsenet og almindelige mennesker behandler overvægtige anderledes end normalvægtige, og Lilienthal argumenterer for, at vi alle gør os skyldige i at stigmatisere og mobbe en befolkningsgruppe, som ikke nødvendigvis selv er skyld i den situation, de er i. Hun opfordrer derfor til at behandle overvægtige mennesker med den samme respekt som alle andre, men første skridt er at erkende, at der finder en stigmatisering sted.

Både Berit Lilienthal og De Grønne Pigespejdere får en chek på 10.000 kroner for deres sundhedsformidlende indsats.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Frugtformidlingen vinder kommunikationspris

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS