Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Afgangsprøver

'Som regel' blev årets sprogfælde: Se de 25 mest opslåede ord under retskrivningsprøven

Især sammensatte ord gjorde elever usikre ved årets retskrivningsprøve, viser en opgørelse af de 25 mest søgte ord, som blev foretaget i Ordbogen A/S' digitale ordbøger under prøven.

Bærbar computer til terminsprøve
Foto: Jesper Knudsen
Maria Becher Trier
Maria Becher Trier Journalist
Start debatten
8. maj 2026, kl. 11:29
Start debatten

Da landets 9.-klasseelever onsdag sad bøjet over retskrivningsprøven, arbejdede tusindvis af fingre samtidig hurtigt hen over tastaturer for at dobbelttjekke stavemåder.

I alt blev der foretaget 5.757.599 opslag i Ordbogen A/S’ digitale ordbøger under prøven. Det er ifølge virksomheden ny rekord og mere end 600.000 flere opslag end sidste år.

Tallene afslører, hvilke ord der især gav anledning til tvivl blandt eleverne.

Det mest opslåede ord blev 'fritidssysler', som alene blev søgt mere end 57.000 gange. Også ord som 'sandsynligvis', 'fundet' og tallet '1000' sendte mange elever forbi søgefeltet.

Mærkværdigvis kommer ordet 'og' ind på en 4. plads over mest søgte ord. Ordbogen A/S forklarer det ved, at 'og' er kommet så højt, fordi det kan have været en anden del af retskrivningsprøven end diktaten.

"Generelt er ord som 'og', 'er', og 'i' med videre nogle af de mest søgte ord dagligt på ordbogen.com, men her er det ofte i forbindelse med oversættelser, men også i forbindelse med bøjninger af ord," oplyser firmaet til Folkeskolen.

Sammensatte ord fylder meget

Blandt de 25 mest opslåede ord optræder flere sammensatte ord og begreber.

Ud over 'fritidssysler' ligger blandt andet 'hverdagsmetaforer', 'konkurrenceelementer' og 'pengepræmie' højt på listen.

Også ord som 'sorteres', 'instrukser' og 'somregel' blev slået op mange gange.

Somregel skal deles i to, og er det eneste ord, som er kommet med på listen over søgte ord, som ikke er korrekt stavet. 11.782 gange blev der søgt på somregel i ét ord under prøven.

De 25 mest opslåede ord

Ordbogen.com og ABC-ordbogen har opgjort, hvilke ord eleverne søgte mest på under retskrivningsprøven 5. maj 2026. Ordene er rangordnet efter antallet af søgninger:

  1. fritidssysler
  2. sandsynligvis
  3. fundet
  4. og
  5. 1000
  6. populære
  7. foretrække
  8. hvorvidt
  9. hverdagsmetaforer
  10. sorteres
  11. konkurrenceelementer
  12. pengepræmie
  13. familiespil
  14. agere
  15. spillerunde
  16. følelsesmæssig
  17. somregel (nej, det er ikke et ord, der findes i ordbogen – udtrykket hedder ’som regel’, red.)
  18. forskellig
  19. tydeliggøre
  20. instrukser
  21. seere
  22. spillenes
  23. opkræve
  24. intens
  25. stemmeassistent

Kilde: Ordbogen A/S

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

'Som regel' blev årets sprogfælde: Se de 25 mest opslåede ord under retskrivningsprøven

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS