Regeringen beskyldte op til påske lærerorganisationerne for at blokere for en pulje på 12 millioner kroner til bedre samarbejde mellem skoleledere og tillidsrepræsentanter. Formand for Lærernes Centralorganisation (LC), Anders Bondo Christensen, mente derimod ikke, det gav mening at starte forhandlingerne om de 12 millioner kroner, før puljen om kompetenceudvikling var på plads. Forholdet mellem regeringens og de stats- og friskoleansatte læreres forhandlere var mildest talt ringe, da parterne dengang konstaterede, at de ikke kunne nå til enighed om tillidsrepræsentanternes rolle, når en pulje på 64 millioner kroner skal udmøntes i kompetenceudvikling af lærere på statslig overenskomst.
"Det giver jo ikke nogen mening at skulle forhandle om en pulje for bedre samarbejde mellem ledere og tillidsrepræsentanter, hvis tillidsrepræsentanterne ikke vil få nogen indflydelse på kompetencemidlerne i det lokale partssamarbejde", siger han.
Anders Bondo Christensen mener, at regeringen har trukket forhandlingerne om de 64 millioner i langdrag.
"Det er mig virkelig uforståeligt, at regeringen ikke synes, at tillidsrepræsentanter skulle spille en rolle lokalt", siger han.
Allerede i december sidste år faldt den tilsvarende aftale på plads for de kommunalt ansatte lærere.
Nu har parterne på statsområdet fundet hinanden, og Anders Bondo Christensen er tilfreds med aftalen, der sikrer lærernes tillidsrepræsentanter indflydelse på, hvordan pengene til efteruddannelse skal anvendes.
Næste opgave for parterne er at nå frem til en aftale om de midler, der er afsat til at sikre et godt samarbejde mellem mellem skoleledere og tillidsrepræsentanter kan blive. Til det har regeringen afsat 12 millioner kroner. Her har lærerorganisationerne endnu ikke udpeget repræsentanter til forhandlingsudvalget, men det er de altså nu klar til at gøre.
Frit løb for forhandling om samarbejdspulje
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.