
"Vil ministeren ikke diskutere med mænd, fordi de er mænd?"
Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) skal nu svare på spørgsmål i Folketinget, efter at hun i en twitter-debat om statens tilskud til privatskoler undlod at forholde sig til synspunkter fra en mandlig bruger ved at kalde det 'mansplaining'.
Skænderier om begrebet "mansplaining", hvor mænd beskyldes for at forklare kvinder ting på en bedrevidende og nedladende måde, er ikke længere forbeholdt sydende og hadske kønsdebatter på de sociale medier. Nu bliver det også en del af den politiske debat på Christiansborg.
Efter spørgsmål fra de konservative folketingsmedlemmer og tidligere ministre, Mai Mercado og Rasmus Jarlov, skal børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) nemlig nu forklare, om det er rigtigt, at hun ikke ønsker at diskutere med mænd, fordi de er mænd.
Det indtryk kunne man nemlig få, mener de konservative folketingsmedlemmer og adskillige brugere på de sociale medier, efter at ministeren forleden trak kønskortet i en twitter-debat om den socialdemokratiske regerings ønske om at nedsætte det statslige tilskud - den såkaldte koblingsprocent - til fri- og privatskoler fra 76 til 71 procent af udgifterne til en folkeskoleelev.
"Jeg har lært et nyt begreb at kende: Mansplaining"
Læs også
-
Læreruddannelsen følger negativ udvikling: Markant færre har valgt en velfærdsuddannelse
-
En afklaring af fremtiden for teknologiforståelse i skolen kan nå at komme i 2022
-
På falderebet til sommerferien: Nu er vejledningen klar til den nye meddelelsesbog
-
Sverige: Private skoler løber forrest i vildt karakterkapløb
"Jeg har lært et nyt begreb at kende: Mansplaining"
Sagen opstod, efter at undervisningsministeren selv gik på Twitter og gjorde opmærksom på, at fri- og privatskolerne samlet set har seksdoblet deres overskud på fire år, efter at borgerlige regeringer hævede koblingsprocenten.
"Det var vel ikke lige det, der var ideen m vores skattekroner. Lad os bruge pengene mere fornuftigt", tweetede Pernille Rosenkrantz-Theil.
Det kastede følgende svar af sig fra Twitter-bruger Casper Astrup: "Åhr, hvor kunne det være fedt, hvis du satte dig bedre ind i tingene. Der er jo ingen friskoler, der sættes i verden for at lave profit. Og dem, der er så heldige at have et overskud, bruger dem til at investere i deres skole. Du kommer til at ødelægge det for rigtig mange børn. Øv"!
Prompte kom svaret fra ministeren: "Jeg har lært et nyt begreb at kende: mansplaining. Kender du det?" - efterfulgt af en smiley.
Casper Astrup var derefter ikke den eneste, der syntes, at børne- og undervisningsministeren afsporede debatten. Det samme gav også flere kvinder udtryk for.
Hvorfor var det et relevant svar til en borger?
Hvorfor var det et relevant svar til en borger?
Således også den konservative undervisningsordfører Mai Mercado, der i et spørgsmål i Folketinget nu har bedt ministeren uddybe, "hvorvidt faktuelle oplysninger fra mænd fremover altid vil blive betragtet som 'mansplaining', og om ministeren på den baggrund ikke ønsker at diskutere med mænd, fordi de er mænd"?
Også partifællen Rasmus Jarlov har bedt Pernille Rosenkrantz-Theil forklare, hvad hun mener med 'mansplaining', og "hvorfor det var et relevant svar til en borger i en diskussion om friskoler".
Mai Mercado forklarer:
"Jeg synes, at hun som minister skal holde sig for god til at afspore debatten på den måde. Hun burde tage debatten uden at begynde at hæfte alle mulige kønsbetegnelser på. Det var jo ikke mansplaining, det var meget relevante og reelle indvendinger - men hun forskyder simpelthen debatten ved bare at kalde det mansplaining".
Mærkelig måde at kommunikere på
Jeg har lært et nyt begreb at kende: mansplaining. Kender du det? ����
— Rosenkrantz-Theil (@RosenkrantzT) October 4, 2019
Mærkelig måde at kommunikere på
Senere i Twitter-tråden forklarede Pernille Rosenkrantz-Theil sig: "Han antager, at jeg ikke kender reglerne for anvendelse af overskud i den danske grundskole. Hvis ikke det er mansplaining, så er det da i hvert fald en mærkelig måde at kommunikere med hinanden på", svarede hun.
Nu er det så endt med, at det er børne- og undervisningsministeren, der i Folketinget skal forklare SIN måde at kommunikere på. Og alt i mens er der i øvrigt intet, der tyder på, at den socialdemokratiske regering får held til at skære i tilskuddet til de frie og private skoler - for et markant flertal blokerer, herunder også regeringens tre støttepartier.