Frida har søgt ny masteruddannelse til lærere: Håber den bliver springbræt til at hjælpe børn til en anden fremtid

”Hold da op,” udbryder Frida Dornonvill de la Cour spontant, da hun hører, hvor mange af ansøgerne til den første udgave af professionsmasteren i pædagogisk-psykologisk rådgivning, der er kvinder.

Tallet er 87 procent.

Men i bund og grund er hun ikke overrasket, for kvinder dominerer både læreruddannelse og lærerværelser.

”Mit ’hold da op’ skyldes, at man tit hører, at det er mænd, som vil videre fra lærerjobbet,” uddyber hun.

Selv afslutter Frida Dornonvill de la Cour læreruddannelsen i Vordingborg til sommer og er blandt de 453 lærere og pædagoger, som har søgt ind på masteruddannelsen.

”Jeg vil hjælpe udsatte børn og børn, som mistrives, og jeg tænker, at uddannelsen kan være et springbræt til det. Jeg har været i praktik i Storstrøm Fængsel på Falster, og det vil være fedt at kunne hjælpe børn til en anden fremtid, så de ikke ender der,” siger Frida Dornonvill de la Cour.

Hun forestiller sig en fremtid i PPR-regi.

”Jeg er handicaphjælper på et bosted ved siden af lærerstudiet, og det fungerer godt for mig at arbejde med mennesker med andre behov. Men jeg har ikke teori med mig, så jeg prøver mig frem på bostedet, hvor professionsmasteruddannelsen kan give mig relevante værktøjer,” sammenfatter hun.

Erfarne studiekammerater vil give et spejl

Med sine 25 år trækker Frida Dornonvill de la Cour gennemsnitsalderen ned blandt ansøgerne til uddannelsen. Medianalderen er 33 år, viser et notat fra Danske Professionshøjskoler. Det betyder, at halvdelen af ansøgerne er yngre end 33 år, mens den anden halvdel er ældre.

Såfremt Frida Dornonvill de la Cour bliver optaget, forventer hun at få erfarne studiekammerater at spejle sig i.

”Vi bliver forhåbentlig en god blanding af erfarne og nyuddannede. Det er fedt med forskellige aldersgrupper, for tit får man forskellige holdninger og synspunkter frem. Studierne bliver også mere seriøse og målrettede, når der er nogle lidt ældre med.”

Der er gode chancer for, at hun får sit ønske opfyldt. Notatet fra Danske Professionshøjskoler viser, at næsten halvdelen af ansøgerne har været færdiguddannede i mere end 2,5 år på ansøgningstidspunktet. Konkret er 43 procent af lærerne dimitteret før 2024, mens det drejer sig om 46 procent af ansøgerne med pædagogbaggrund.

Nyuddannede har også erfaringer at bidrage med

De erfarne lærere, som bliver optaget, skal ikke frygte, at de kommer til at trække hele læsset, beroliger Frida Dornonvill de la Cour.

”Mange af os nyuddannede har haft relevante studiejob, og vi har også relevante erfaringer fra før, vi begyndte på lærerstudiet,” siger hun.

Selv har hun efter sin praktik været frivillig studiestøtte i Storstrøm Fængsel, hvor hun har hjulpet en indsat med at få struktur på opgaverne på sin hf.  

”Nogle gange havde han mere brug for at tale om sit liv, og hvorfor han sidder inde, så han var tilfreds med bare at bestå, da han skulle til eksamen i dansk. Men han fik 10 og var selvfølgelig glad,” fortæller Frida Dornonvill de la Cour og understreger, at hun ikke er bekymret for, at der vil være mange nyuddannede på uddannelsen.

”Jeg kan for eksempel bidrage med, at relationer er vigtige, og at man godt kan blive til noget, selv om man ikke er god til dansk og matematik. Jeg har talt med indsatte i alle aldersgrupper om, at når de en dag kommer ud af fængslet, er der en chance for, at de kan finde ind på en anden løbebane, så de ikke ender i kriminalitet igen.”

De fleste ansøgere er pædagoger

Uddannelsesmæssigt er 61 procent af ansøgerne til professionsmaster i pædagogisk-psykologisk rådgivning pædagoger, 33 procent lærere og seks procent andet. Det dækker for eksempel over ansøgere med en lærer- eller pædagoguddannelse fra udlandet.

Fordelingen svarer cirka til forskellen i størrelse på pædagog- og læreruddannelsen. Fra 2021 til 2025 var den gennemsnitlige fordeling blandt dimittenderne således 64 procent pædagoger og 36 procent lærere.

”Jeg troede, at ansøgertallet ville være fifty-fifty, men begge faggrupper arbejder med børn og unge, og det er fedt med forskellige erfaringer,” siger Frida Dornonvill de la Cour.

Hun har søgt om en plads på Absalon, som er den professionshøjskole, hvor der er størst kamp om at komme ind på studiet. Hun er således blandt 108 ansøgere til 42 pladser. 

”Hvis jeg ikke kommer ind, har jeg fået tilbudt fastansættelse på bostedet. Jeg har også søgt nogle job som lærer og venter på svar. Hvis jeg bliver kaldt til samtale en af dagene, vil jeg være ærlig og sige, at jeg har søgt ind på professionsmasteruddannelsen. Så må skolen tage stilling til, om den vil tilbyde mig jobbet på det vilkår,” siger Frida Dornonvill de la Cour.

1. juni får de 453 ansøgere svar på, om de har fået en af de 300 pladser på uddannelsen, som udbydes af alle seks professionshøjskoler.