"Birgitte brænder for sin viden om kost og ernæring og har en utrolig gennemslagskraft, når hun fortæller. Hendes arbejde har betydet meget for børn, unge, udsatte grupper i forhold til alkohol eller psykiske lidelser og alle os andre der stresser rundt. Hun har også masse at give videre til familier med ADHD/DAMP børn. Hun rejser landet rundt og holder foredrag og skriver klummer i vores lokalavis. Hun deltager i flere netværk, hvor vi er flere, der får gavn af hendes viden", står der i begrundelsen, som Birgitte Flensholt tilfældigt læste, da hun var inde og se på nomineringen af en ven til Ivækstprisen.
"Jeg vidste slet ikke, jeg var nomineret. Men jeg er rørt over, at der er nogle, der har tænkt på mig til lige præcis prisen som årets idealist. Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvem der er, der har nomineret mig. Men det ved man ikke. Det betyder ikke så meget, om jeg vinder. Jeg er bare stolt over at være nomineret både fagligt og personligt", siger Birgitte Flensholt, der er uddannet ernærings- og husholdningsøkonom.
Hun har i fire år haft sin egen virksomhed, hvor hun arbejder fuldtid som kostkonsulent. Hun skriver kommentarer på ernaeringogsundhed.dk. Hun løser opgaver for blandt andre institutioner og forsvaret. Hun har skabt sig en niche inden for rådgivning af udsatte børn og voksne.
"Jeg laver noget, som ikke så mange arbejder med. Jeg arbejde med de følsomme eksistenser og psykisk syge. Jeg tror på, at man kan spise sig til en bedre trivsel, velbefindende og adfærd. Mit fokus er ikke så meget på vægten. Det er også derfor, jeg er så glad for at være indstillet til årets idealist", siger Birgitte Flensholt.
Årets idealist er en underkategori til Ivækstprisen. Prisen er skabt i et samarbejde mellem iværksætterportalen IVÆKST.dk og Erhvervsbladet. Ved at sætte lys på succeshistorier, håber man, at støtte vovemodet i danske virksomheder.
Det er en afstemning på prisens hjemmeside, der afgør, hvem der vinder priserne. Man kan de næste fire dage stemme på den, man mener, bør have prisen.
Tilføjet den 18.12.2009
Birgitte Flensborg gik ikke årets idealistpris. Den gik til Agnete Odgaard-Jensen, Soldrys.
Fri fugl er indstillet til iværksætterpris
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.