Fremtidens fødevareforsyning til debat

Skal deres sættes en effektiv stopper for de klimaforandringer, der hastigt nærmer sig, er et rødt Ø-mærke ikke værn nok. Det mener agronom Per Kølster og Thomas Hartung, som er medstifter af Aarstiderne og økologisk landmand. De var indbudt til at dele deres synspunkter om bæredygtighed i fødevareforsyningen i København ved arrangementet Københavns Spisekammer i sidste uge.

Broget flok af debattører

Salen i Københavns Madhus var fyldt op med landmænd, grossister, aktivister, pensionister og tilhørere med grønne tanker. Den nuværende målsætning for Københavns Kommune sigter efter, at kommunens institutioner inden udgangen af 2015 er omlagt til 90 procent økologi.

I 2009 var den samlede andel af økologisk mad, der kom ud af Københavns Madhus, på 64 procent. Københavns Kommune køber årligt fødevarer for 250 millioner kroner og bespiser dagligt cirka 40.000 borgere.

Dyrk mad på golfbanerne

"Der er en kæmpe underproduktion af grøntsager og frugt i regionen", starter Per Kølster. "Hvis produktionen i Region Hovedstaden bliver lagt om, vil den kunne forsyne sig selv 25 gange". Problemet er, at markedet er pengestyret og ikke behovsstyret, mener han. København har et ansvar for sin region og et ansvar for, at der bliver færre biler og golfbaner, så arealerne i stedet kan bruges til at dyrke mad. Lokal mad. Per Kølster har mange løsningsforslag med under armen. Ny indkøbspolitik. Omlægningsstøtte. Et ændret forbrugsmønster. Og for at illustrere, at der skal tænkes ud af boksen. et forslag om at sætte kølevogne på s-togene.

"Så tager de affaldet med ud af byen og bringer lokale råvare med tilbage. Tænk engang, hvis det kunne lade sig gøre. Det er jo kun teknikken, der bremser os".

Vegetabilier er vejen frem

Thomas Hartung har også en plan. I al sin simpelhed skal danskerne bare spise færre produkter fra dyr. Modellen kalder han 80/20 landbrug, og den går ud på en kost bestående af 80 procent vegetabilske ernæringskilder og 20 procent animalske.

"Hvis alle var vegetarer, var der mad til 15-20 milliarder mennesker", siger han og peger på, at den klassiske danske kost består af lige dele vegetabilske og animalske produkter. Men det er ikke kun forbruget af produkter fra dyr, de er problemet. Danskerne er også meget dårligt organiseret.

"Myrerne vejer lige så meget som os, men de laver sgu ikke lort i den. De forstår at forsyne sig selv med energi, fødevarer os så videre, og så gør de det på en bæredygtig måde". Han mener, der er mange ender, der skal bindes sammen. Især når det gælder det store madspild i den vestlige verden, hvor 30 procent af madvarerne bliver nedbrudt i affaldssække frem for mavesække.