Hvordan kan skolen bidrage til, at alle elever uanset deres vidt forskellige forudsætninger bliver livsduelige mennesker? Så stort et spørgsmål rejser bogen, og forfatteren besvarer dels gennem en teoretisk argumentation med inddragelse af en række relevante og aktuelle internationale forskningsresultater, dels gennem formidling af sine egne erfaringer og resultater fra et forskningsprojekt gennemført på Malta.
I del 1 udforskes begrebet livsduelighed i en undervisningsmæssig sammenhæng, og det understreges, at faglig og socioemotionel dygtighed understøtter, forstærker og kompletterer hinanden. Del 2, som er bogens fyldigste, rummer beskrivelser og beretninger fra de 11 skoleklasser, som forskeren har undersøgt gennem interview og deltagerobservationer. Erfaringer herfra danner afsæt for bogens sidste del, Handleplan for klasselæreren. Klasselæreren opfordres bogen igennem til at overveje egne værdier og egen praksis i forhold til projektets erfaringer og resultater.
Forfatteren har iagttaget og analyseret praksis i klasser, som er organiserede som omsorgsfulde, inkluderende, socialt og læringscentrerede fællesskaber. Med hovedvægten på processer i klasserne, men også med inddragelse af kræfter i konteksten (skolen og dens omgivelser), undersøges og diskuteres, hvad der bidrager til livsduelighed hos eleverne, og fem områder identificeres som særligt vigtige: omsorgsfulde relationer mellem lærer og elever, samarbejdsprægede arbejdsformer eleverne imellem, et indhold i undervisningen, som parterne har indflydelse på, og som derfor er meningsfuldt for dem, fokus på sociale værdier og et fælles højt ambitionsniveau for elevernes læring.
Bogen formidler veje til og konkrete eksempler på, hvordan lærere og elever sammen kan iværksætte og fastholde de processer, som har vist sig at fremme elevernes livsduelighed. Lærere og elever kommer til orde, og bogen igennem formidles tjeklister og spørgeskemaer, der kan bidrage til at holde processerne på sporet, iagttage og sætte ord på elevers og læreres oplevelser og synspunkter.
Der argumenteres overbevisende for, at elever grundlæggende har behov for autonomi og selvstændighed, at have stemme og blive hørt. Netop dette aspekt synes at være det, som de fleste lærere er tilbøjelige til at overse i modsætning til behovene for at føle sig kompetent og indgå i relationer med andre. Gennem forfatterens argumentation anspores jeg som læser og lærer til at vægte dette aspekt.
Forfatteren tager kortfattet, men præcist afstand fra den aktuelle fokusering på snævre færdighedsorienterede eksamens- og testresultater og tilbyder i skarp kontrast hertil og meget overbevisende livsduelighedsperspektivet som vision for skolens virksomhed.
Valget af terminologi kunne i den danske oversættelse have været mere præcist, men det skal ikke forhindre en varm anbefaling af bogen til inspiration i lærerteam og lærerstuderendes studiegrupper. Jeg tror, bogen især vil vise sin værdi i drøftelser med henblik på udvikling af praksis.
Frem elevens livsduelighed
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.