Frejs frieri

Det er ikke underligt, at Tolkien blev betaget af den nordiske mytologi, en betagelse, der har sat sine spor i »Ringenes Herre«. Fortællingerne om de nordiske guder og jætter emmer jo af urkraft.

Niels Vagner Petersen har sat sig for at sikre danske skolebørn adgang til dette univers gennem en række billedbøger, hvoraf »Frejs frieri« er den sjette.

I tillæg har han også udsendt et overskueligt »Lille leksikon om nordisk mytologi«.

Niels Vagner Petersen har en fortællestil, der bevarer historiernes vælde; ja, faktisk bliver han bedre og sikrere for hver bog. Ordknapt og skarpslebent står dialoger og handlinger; efterhånden i en sagastil, der må være guf for mange drengelæsere.

Dette gælder i hvert fald for denne groteske kærlighedshistorie, hvor det lykkes Frej at blive gift med den underskønne jættekvinde Gerd. Frieriet sker per mellemmand, og Frej betaler for tjenesten med sin hest og sit sværd. Gerd får imidlertid hjemve, og Frej står tilbage ved Ragnarok uden kone og hvad værre er uden sværd og hest.

Fortællingen er illustreret af Martin Frøsig, som indledte samarbejdet med forfatteren i det lille leksikon. Her var tegningerne holdt i bløde, afdæmpede blyantstreger i sort/hvid. En sympatisk løsning, hvor læseren så at sige selv måtte trække mytologiens personer og miljøer ud af tågerne.

I de følgende bøger, og altså også i »Frejs

frieri«, er illustrationerne holdt i blød blyant og brækkede, dæmpede akvarelfarver.

Når man sammenligner med seriens første bøger, som var illustreret med fuld power i streg og farve af Klavs Albrechtsen, så kan det godt virke, som om guderne er ved at miste dampen. Det er lidt blodfattigt.

På den anden side er persontegningen mindre burlesk og karikeret end hos den gamle politiske bladtegner Albrechtsen. Martin Frøsigs personer kunne mageligt være sprunget ud af de friske og morgendueliges rollespil på Amager.

Det forekommer fint at mindske distancen mellem læserens tid og fortællingens, men man kunne godt overveje at tilsætte lidt mere blod og farvekraft i kommende bind. For nogle sådanne må da komme.

Alt i alt har serien appel til (drenge)læsere med hang til urhandling. Ja, til alle, der måske gerne vil sluge nogle af de bedste råvarer til »Ringenes Herre« uden sovs.