Frederiksbergs lærere: Hvordan kan færre krav til elevplaner frigive tid?

Ifølge regeringens udspil "Mere tid til velfærd", skal muligheden for at søge om dispensation fra krav til elevplaner frigive tid svarende til 23 millioner kroner.

"Der er aldrig blevet givet tid til elevplaner, så jeg ved ikke, hvad det er for en tid, de nu frigiver", siger formand for Frederiksberg Kommunelærerforening, Ane Søegaard.

Hun henviser til, at langt de fleste kommuner har arbejdet med kravet om elevplaner som en udgiftsneutralt opgave, og der er aldrig blevet givet ekstra resurser til at leve op til kravet.

Hun mener, kravet om elevplaner bør fjernes helt, så lærerne i stedet kan bruge tid på den evaluering, de vurderer, gavner undervisningen bedst. Men hun ser muligheden for at søge om dispensation som et godt udgangspunkt.

"Jeg hilser initiativet om, at man kan slippe for at udarbejde elevplaner i alle fag velkommen. Der er ingen tvivl om, at det har taget kostbar tid fra lærernes øvrige arbejde", siger Ane Søegaard og glæder sig over, at Bertel Haarder på den måde har åbnet for at kigge på elevplanerne igen.

Skoler orker ikke at søge dispensation

Gennem udfordringsretten blev der sidste år åbnet op for muligheden for at søge dispensation, men indtil nu er der ikke nogen skoler i Frederiksberg Kommune, der har søgt.

"Det skyldes, at man alligevel har forsøgt at tillempe elevplanerne, så de giver en eller anden form for mening. Og man orker ikke at skulle lave om igen. Hver eneste gang, man sætter sådan et skib i søen, så forsøger lærerne at professionalisere det, der åbenlyst er kontrol og bureaukratisering til noget, der giver mening", siger Ane Søegaard.

Hun opfordrer skolerne til at søge om dispensation, men hun forstår også, hvis de ikke orker det oven på kampen for at få tildelt tid til at udforme elevplaner.