Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Frederiksberglærere chokerede over elevplansdom

Lærerne på Frederiksberg er vrede og chokerede over, at de hver skal betale 1000 kroner i bod for sidste års aktion mod elevplaner. "Det er en helt uhørt afgørelse", siger formand for Frederiksberg Lærerforening Ane Søegaard.

Pernille Aisinger
Pernille Aisinger Journalist
Start debatten
2. april 2008, kl. 17:28

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Ane Søegaard undrer sig over, hvordan Kommunernes Landsforening kan vinde sagen, da hun mener, at det i virkeligheden er Frederiksberg Kommune, som fra starten ikke overholdt den fælleserklæring, der blev lavet mellem KL og Danmarks Lærerforening, som sagde, at elevplanerne var en ny opgave, der skulle findes tid til.

"Vi forsøgte rigtig mange gange at få Frederiksberg Kommune i tale for at få dem til at indgå en aftale om, hvordan elevplanerne skulle udføres. Det var der ikke interesse for, og til sidst blev kollegerne trætte af situationen. Jeg synes, det er meget urimeligt, at det er lærerne, der bliver dømt. Frederiksberglærerne krævede jo blot, at fælleserkæringen blev overholdt".

Hun kan heller ikke forstå, hvordan der kan være tale om en arbejdsvægring, for lærerne har jo lavet elevplanerne, de har bare truet med ikke at lave dem.

"Det svarer jo til, at jeg siger til dig, at jeg vil tage din pung og så ikke gør det. Kan jeg så bliver dømt for tyveri? Og lærerne sagde endda, at de gerne ville lave elevplaner, de vil bare have tiden til at gøre det".

Lærerne ønskede dialog

Det kommer også som en overraskelse for lærer Max Ulrich Larsen fra Skolen på La Cours Vej på Frederiksberg, at han skal betale en bod på 1000 kroner.

"Jeg er chokeret over dommen. Det hele gik i gang, fordi lærerne forsøgte at komme i dialog med politikerne om kvalitet i folkeskolen. I stedet skal vi nu betale en masse penge. Det er trist, for jeg kan ikke se et politisk ønske om en fælles forståelse af, hvad der er kvalitet i folkeskolen".

Lærerne ønskede sidste år en tilkendegivelse af, at de ikke skulle aflevere planerne to gange om året elektronisk, og den del opnåede de.

"Men vi ønskede os også tid og uddannelse til at implementere elevplaner, som var kvalitativt i tråd med vores værdier. Og det har vi ikke fået", siger Max Ulrich Larsen.

150.000 i bøde til foreningen

Frederiksberg Lærerforening blev idømt en bod på 150.000 kroner for organisationsansvar. Lærerforeningens tillidsvalgte forlod lokalet, da deltagerne på en generalforsamling ville diskutere reaktionsmuligheder, men det ses af arbejdsretten netop som en begrundelse for, at foreningen dømmes.

"Det er ubetænkeligt at lægge til grund, at FKF's ledelse ved at forlade mødet under generalforsamlingen den 13. marts 2007, hvis afholdelse den selv var ansvarlig for, forsøgte at fraskrive sig ansvaret for den beslutning, de tilbageblevne medlemmer traf om at opretholde vægringen imod at udarbejde elevplanerne", lyder det i dommen.

Foreningens bestyrelse holder nu et møde for at diskutere dommen. Men Ane Søegaard er ikke i tvivl om, at foreningen sagtens kan fortsætte samarbejdet med Frederiksberg Kommune, for i hendes øjne har det i ligeså høj grad været en ulykkelig situation for kommunen.

"Det er Kommunernes Landsforening, der har insisteret på at gennemføre sagen. Vi har normalt et rigtig godt samarbejde med kommunen, og da vi først kom i gang med at snakke sammen fungerede det godt".

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Frederiksberglærere chokerede over elevplansdom

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS