Frederiksberg-lærere: Usolidarisk ja

"Det er en virkelig trist dag for folkeskolen på Frederiksberg", siger lærer Lis Zacho.

"Det bliver tre års ørkesløs vandring. Der kommer ikke til at ske noget i vores kommune. For de vil slet ikke være med til noget", siger Dorte Krogsgaard og fortæller, hvordan hun knugede om bilrattet, da hun modtog afstemningsresultatet, mens hun og hendes kollega Lis Zacho i går eftermiddag var på vej hjem fra et kursus i Fredericia.

På landsplan stemte 70,1 procent ja til lærernes overenskomstresultat. Men på Frederiksberg stemte 85,3 procent af de lærere, der stemte, nej. I ti-frikvarteret mødes fire af nejsigerne om bordet på lærerværelset.

"Jeg er glad for, at mange har stemt, men jeg er ked af, at man har stemt så usolidarisk", siger lærer Katrine Krebs Bach. "Det er usolidarisk, når der nu bliver nogle kommuner, hvor det bliver benhårdt at være lærer".

"Det kommer til at blive a- og b-kommuner", mener Lis Zacho.

Et tvivlende ja blev til et sikkert nej

OK15-snak på lærerværelset: Hensigtserklæringer er ikke nok

Sidst Katrine Krebs Bach blev interviewet til folkeskolen.dk, regnede hun med, at hun ville stemme ja. Men efter generalforsamlingen i Frederiksberg Lærerforening blev hun overbevist om at stemme nej. Til mødet havde lærerkredsen inviteret formand for undervisningsudvalget i Frederiksberg Kommune Malene Barkhus fra Venstre.

"Hensigterne i arbejdstidspapiret rager Frederiksbergs politikere en høstblomst. De vil ikke ændre noget. Jeg var i tvivl og tænkte på at stemme ja, men jeg stemte med stor overbevisning nej. Jeg tror faktisk, at politikeren blev forskrækket over, hvor frustrerede vi lærere var", siger Katrine Krebs Bach.

"Vi har en kommune, der ikke vil ændre noget. Jeg kan godt forstå, at det er anderledes i de kommuner, der har organiseret sig frem til en aftale. Men det er et asocialt resultat. De kommuner, hvor der er muligheder, har lærerne stemt ja, og det betyder, at vi nu ikke kan se nogen vej frem", siger Lis Zacho.

Vil lærere fremover søge mod Frederiksberg?

Lærerne er enige om, at allerede nu har Frederiksberg svært ved at tiltrække lærere, og de tror ikke på, at de 15 punkter i arbejdstidspapiret vil ændre ved det. Og det får flere af lærerne til at tænke over, om de skal søge job i en anden kommune.

"Vi er jo meget tæt på København. De underviser mindre, de får mere i løn og kommunen kaster resurser i folkeskolen", siger Katrine Krebs Bach. "Jeg har ikke lyst til det her. Jeg tror, jeg søger væk".

"Vi har brug for tid til fordybelse, tid til at forberede os, tid til at komme videre rent fagligt. Men det kommer ikke til at ske med den udmelding fra kommunen", siger Lis Zacho.

"Hvis vi vil have en fælles folkeskole, må vi også have fælles vilkår, og det har vi ikke. Og det får vi heller ikke med det her overenskomstresultat", siger Lis Zacho.

Dorte Krogsgaard er skuffet over, at en enig hovedstyrelse anbefalede medlemmerne at stemme ja til overenskomsten.

"Hovedstyrelsen repræsenterer jo på ingen måde de 29 procent, der har stemt nej".

Politikerne må opprioritere skolerne

Dorte Haraldsted prøver at vende situationen. Hun understreger, at det ikke alene handler om aftaler, men også om, hvorvidt kommunerne er klar til at prioritere resurser til skolerne.

"Det eneste gode, jeg kan se er, at i sidste ende bliver Frederiksberg Kommune nødt til at investere i skolerne, for ellers vil de slet ikke kunne tiltrække eller fastholde de dygtige lærere".