KL skal nu vurdere, hvilken udmelding lærerne skal have.
"Ting forandrer sig. Måske ligger der opgaver på skolerne, der ikke skal laves længere. Men den beslutning ligger lokalt på den enkelte skole. Og hvis de vil lave en faglig kamp, så må sagen nu køre gennem det fagretlige system, og lærerne må rette deres skyts mod Christiansborg i stedet for børnene. Nu har Frederiksberg Kommune indberettet sagen til KL, som vil tage sagen videre herfra", siger Mads Lebech (C).
Han forstår ikke, at lærerne ser elevplaner som en ekstra opgave, de skal have tid til at løse.
"Det nye er, at elevplanerne skal skrives ned. Desværre ser vi her en konsekvens af, hvor ufleksibelt lærerne opfatter deres arbejdstid. En tømrer nægter jo heller ikke at udføre sit arbejde, fordi han finder ud af, at der skal bruges søm i stedet for skruer".
Mads Lebech mener, at problemerne med elevplaner viser, at der er et stort behov for en meget mere fleksibel arbejdstidsaftale. Han mener, at fleksibiliteten vil være til gavn for den enkelte lærer.
"Men man skal også i det lys se på om lærere, pædagoger eller socialrådgivere for den sags skyld efterhånden bruger for meget tid på dokumentation i stedet for at undervise eller passe børnene".
Frederiksberg indberetter lærere til KL
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.