På Fredericia Kommunes hjemmeside hænger en pressemeddelse som reaktion på den inklusionsundersøgelse, som Fredericia Lærerkreds netop har offentliggjort, og som viser, at lærerne er pressede og mangler støtte til inklusionsarbejdet. I pressemeddelelsen udtaler Peder Hvejsel: "Hvis vi var blevet involveret, havde undersøgelsen været mere nuanceret, og vi ville også have inddraget igangværende indsatser".
Lærerne i Fredericia savner støtte til inklusion
Børne- og ungdomsudvalgets formand nævner kommunens inklusionskorps og spørger, hvorfor skolerne og lærerne ikke bruger det.
Vil gerne samarbejde
"Jeg synes, at når man har så alvorligt et problem, skal man lade være med at skyde budbringeren og i stedet tage problemet alvorligt. Når vi har lavet undersøgelsen blandt lærerne, skyldes det, at de kommer på kredskontoret og siger, at inklusionen presser dem".
"Jeg vil da gerne lave undersøgelser sammen med kommunen. Det har vi aldrig gjort og har ingen tradition for, men det vil jeg meget gerne", siger kredsformanden.
Peder Hvejsel skriver i pressemeddelelsen, at inklusionskorpset er bemandet med specialfaglige og yderst kompetente pædagoger og lærere med en bred erfaring.
"Skoleafdelingen er bekendt med, at kun få lærerteams og skoleledere gør brug af disse kompetencer i inklusionskorpset i dag. Det ville have været helt anturligt - og essentielt for det fremadrettede samarbejde - hvis Lærerkredsen i deres undersøgelse, havde spurgt ind til den manglende brug af inklusi-onskorpset", siger Peder Hvejsel i kommunens pressemeddelse.
Han mener videre, at når lærerne oplever, at eleverne forstyrrer undervisningen, så er man "nødt til at blive skarpere på, hvordan der undervises, om der skal nye metoder til for at styrke lærernes kompetencer". Han understreger, at der er gang i en langsigtet strategi på området.
Peder Hvejsel appellerer til lærerkredsen om, at kommende undersøgelser udarbejdes i fællesskab og at alle parter samarbejder.
Skal vi finde en løsning?
"Men jeg synes stadig, at Hvejsel går uden om problemet. Når man er frustreret og ikke kan få tingene til at fungere, så tænker man ikke altid rationelt, og de her lærere er altså kommet til os. Derfor har vi lavet undersøgelsen. Formanden for Børne- og ungdomsudvalget siger ikke i pressemeddelelsen, at han vil være med til at sætte noget kompetenceudvikling i gang. Vil han bare helt negligere undersøgelsen, eller vil han være med til at finde en løsning", spørger Per Breckling og understreger, at han bestemt stiller op til et samarbejde med kommunen.
Fredericia Kommune til lærerkredsen: Brug inklusionskorpset
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.