”Begrebet skoleeksklusion giver plads til elevens stemme, så skole og PPR kan finde ud af, hvilket undervisningsmiljø eleven har brug for, og hvordan man kan tilrettelægge det
”Begrebet skoleeksklusion giver plads til elevens stemme, så skole og PPR kan finde ud af, hvilket undervisningsmiljø eleven har brug for, og hvordan man kan tilrettelægge det", siger Gro Emmertsen Lund.

Ny bog vender forståelsen af elevers fravær 180 grader

I stedet for skolefravær eller skolevægring bringer Gro Emmertsen Lund begrebet skoleeksklusion i spil i en bog om, hvad skoler kan gøre for at motivere elever til at deltage i undervisningen. Hun anbefaler skoler at se på sig selv med elevernes øjne.

Publiceret

Se skolen med elevensøjne

Elever i fravær kan have tumlet meget længe med oplevelser afmanglende tilhør. De kan tvivle på, at de betyder noget for deandre i skolen, og at skolen er noget for dem.

Som skoleprofessionel kan du i dine overvejelser brugenedenstående spørgsmål, når du sammen med kolleger reflekterer overelevers skoletilhør. Sammen kan I forsøge at se skolelivet frabarnets perspektiv og forsøge at forestille jer, hvordan elevenville svare på følgende spørgsmål:

  • Hvor er der plads til mig i skolen?
  • Hvor er der plads til at være mig i skolen?
  • Hvor er mit fællesskab?
  • Hvem kan lide mig?
  • Hvem betyder jeg noget for?
  • Hvem betyder noget for mig?
  • Hvor meningsfuld er undervisningen/fællesskabet for mig?
  • Hvad betyder jeg for undervisningen/fællesskabet?

Sprog om fravær

Gro Emmertsen Lund præsenterer i sin nye bog ni opgaver, som kanvære hjælpsomme for arbejdet med at nedbringe elevfravær og skabeen tilhørskultur på skolen.

En af opgaverne handler om skolens sprog om fravær:

Formål

At blive klogere på, hvordan tanker og sprog om fravær på skolenhænger sammen med praksis. Dernæst at indkredse et fælles sprog ogbegrebsafklaring, som kan danne grundlag for det viderearbejde.

Gruppedrøftelse

  • Hvilke fraværsbegreber er i brug på vores skole? Lav en fællesliste.
  • Hvilke af disse begreber trækker på en patogen forståelse(eleven har ansvaret), og hvilke trækker på en salutogen forståelse(elevens legitime respons)?
  • Hvilke af begreberne er individfokuserede, og hvilke erkontekstfokuserede?
  • Hvilke indsatser/handlinger lægger begreberne op til?

Praksisudvikling

Tænk på en situation på skolen, hvor en elev eller en gruppeelever har meget fravær. Hvis vi forstår fraværet somskoleeksklusion, hvad får vi så øje på i skolen, som kunne havebetydning for eleven/eleverne?

  • Hvilke indsatser vil det være relevant for os at sætte igang?

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Over 75.000 elever havde i skoleåret 2018/19 et fravær på flere end 20 skoledage. Når PPR-medarbejdere rundt om i landet kæmper med at få elever med massivt fravær i skole igen, er det vigtigt, at de holder sig for øje, at det ikke er eleverne, som er problemet, fremhæver Gro Emmertsen Lund i sin nye bog "Fra fravær til fællesskab - hvad kan skolen gøre?". Tværtimod viser eleverne med deres reaktion, at skolens rammer, vilkår og indhold ikke passer til dem.

Derfor er det på tide at gøre op med den måde, fravær indtil nu er blevet opfattet og behandlet på, mener Gro Emmertsen Lund, som i sin bog udfolder udtrykket skoleeksklusion. Et begreb, som er ret nyt i en dansk sammenhæng, men kendt i international forskning.

"Skoleeksklusion handler om problematisk fravær, som har rod i skolebaserede beslutninger og forhold. Det kan være disciplinære midler som at sende elever uden for døren, på skolelederens kontor, til AKT-vejlederen eller hjem i skoletiden. Det kan også handle om manglende resurser på skolen eller manglende hjælp til elever med behov for støtte, så det ikke er muligt at skabe et godt læringsmiljø for den enkelte elev", siger Gro Emmertsen Lund.

Man må i stedet se på skolen fra elevens perspektiv, opfordrer forskeren.

"Begrebet skoleeksklusion giver plads til elevens stemme, så skole og PPR kan finde ud af, hvilket undervisningsmiljø eleven har brug for, og hvordan man kan tilrettelægge det. Det kræver værktøjer til at blive klogere på, hvad eleverne føler, hvordan de oplever skolen, og hvad de selv mener, de har brug for af løsninger for at kunne vende tilbage i skole. Det fortæller de tre elever med fravær, som jeg har med i bogen, åbent om", siger Gro Emmertsen Lund.

Ingen rækker ud til elever med fravær

Ingen rækker ud til elever med fravær

Eleverne i bogen peger blandt andet på, at de har brug for elevfællesskaber, klassefællesskaber og venner. De har også brug for at blive inviteret med i lege og gruppearbejde.

"Fravær kan også skyldes den måde, lærerne hjælper eller ikke hjælper dem på. Om de kan holde ud at være i klassen, om de kan indgå tillidsfuldt i undervisningen, og om undervisningen giver mening for dem", siger Gro Emmertsen Lund.

Hvis elever har været længe væk fra klassen, kan de være kommet bagud fagligt, så det er helt reelt, når de bekymrer sig om, hvorvidt de vil kunne følge fagligt med, når de engang vender tilbage til undervisningen. Også klassens sociale liv kan give anledning til bekymringer.

"Det går igen, at fraværende elever hverken bliver kontaktet af kammerater, lærere eller skolen. Ingen spørger: 'Kommer du i morgen?' Elever med fravær oplever, at de bliver usynlige, og derfor har det stor betydning, at man rækker ud til dem", siger forskeren.

Skolevægring er et resultat af meget grumme og langvarige skoleproblemer.

"Børn, som føler sig forkerte i skolen, udenfor fagligt og socialt, ensomme, og som ikke får hjælp til deres skoletrivsel og accept fra fællesskabet udvikler skolevægring. Det er angstprovokerende at stå i skoleeksklusion og udstødelse", siger Gro Emmertsen Lund og peger på, at PPR kan hjælpe lærere med at arbejde med relationer og gruppedynamikker blandt eleverne

Elevinddragelse er den bedste forebyggelse af fravær

Elevinddragelse er den bedste forebyggelse af fravær

Når elever bliver inddraget, stiger deres engagement og trivsel. De føler sig set, hørt og taget alvorligt og oplever både en større mening med skolearbejdet og et stærkere fagligt og socialt fællesskab.

"Elevinddragelse er den bedste forebyggelse af fravær, men det fordrer særlige undervisnings- og kommunikationsevner hos de professionelle, samtidig med at strukturerne understøtter den måde at arbejde på. Lærerne kan for eksempel spørge eleverne, hvad de kunne tænke sig at lære noget om. Så har lærerne den opgave at forbinde elevernes nysgerrighed og interesse med fagenes mål og formål", siger Gro Emmertsen Lund, der som selvstændig forsker og konsulent arbejder med skole- og kulturudvikling samt organisation og ledelse i Danmark og Norge.

At det kan lade sig gøre at tage udgangspunkt i elevernes ideer så hun i 2013/14 i den canadiske provins Ontario, som på ti år transformerede sit skolevæsen radikalt.

"En elev ville gerne lære om vand, fordi faren var fisker, men der var ikke flere fisk i søen. En elev med indisk baggrund tilføjede, at der var tørke i Indien, og en tredje boede i et område med forurenet drikkevand. Derefter arbejdede skolen med forskellige vinkler på vand i et helt år og med alle fag i spil. Det var motiverende for eleverne og supersvært for de voksne, men det gav en helt anden undervisning, end når læreren skriver otte læringsmål for timen op på tavlen, som jeg har set herhjemme", siger Gro Emmertsen Lund.

Skolens kultur spiller ind på omfanget af fravær

Skolens kultur spiller ind på omfanget af fravær

Ud over at bringe elevernes stemme i spil kan skoler se på deres kultur. På baggrund af australsk forskning udpeger Gro Emmertsen Lund tre skolekulturer: Den aggressive, den passive og den proaktive.

"Ingen skoler er 100 procent aggressive, passive eller proaktive, men skoler med en overvejende aggressiv kultur har større fravær end skoler med en proaktiv kultur. Aggressive skoler har strenge regler, ingen fleksibilitet, en hierarkisk opbygning og en stram lærerstyring, hvor der ikke bliver taget hånd om elevernes negative skoleoplevelser", fortæller hun.

Også skoler med en passiv kultur har frafald, men det har mere karakter af, at eleverne lige så stille siver ud af skolen, hvor de på skoler med en aggressiv kultur pludselig dropper ud.

"Eleverne siger om den passive skole, at de voksne har den rigtige holdning, men ringe handlekraft. Derfor tager de ikke hånd om elevernes negative skoleoplevelser og udfordringer", siger Gro Emmertsen Lund.

PPR kan se mere overordnet på skolekulturen

PPR kan se mere overordnet på skolekulturen

Proaktive skoler inddrager eleverne i tilrettelæggelsen og evalueringen af undervisningen og hjælper eleverne med konflikter. I centrum står lærer- og elevrelationer. Det smitter af på elevernes fremmøde.

"Man kan begynde mange steder, hvis man vil udvikle en proaktiv skole. Vigtigst er det at sætte elevernes stemmer og perspektiver i spil. Det handler om at være nysgerrig på, hvordan man forbedrer skolen for alle elever, så man skal turde udfordre sine pædagogiske grundantagelser. På den måde tager skolen ansvaret tilbage i stedet for, at det bliver udliciteret til det enkelte barn og dets forældre", siger Gro Emmertsen Lund.

Her kan PPR komme ind i billedet som en støtte for skolen.

"Skolen og PPR kan gå sammen om at være nysgerrige på det sprog, de bruger om eleverne. Her kan de både bevæge sig på det praktiske niveau - hvad efterspørger eleverne, og hvornår lukker de ned for undervisningen? - og bringe erkendelsesteorier i spil. PPR er ikke fedtet ind i samspillet i klasserne, men kan se mere overordnet på skolekulturen", siger Gro Emmertsen Lund.

Fra fravær til fællesskab - Hvad kan skolen gøre?, af Gro Emmertsen Lund, Aarhus Universitetsforlag, 204 sider, pris: 199,95 kr.

Powered by Labrador CMS