Fransk udraderes i læreruddannelsen

I 2001 blev faget fransk udbudt på 14 af landets 18 lærerseminarier, 12 af dem oprettede derefter et franskhold.

I studieåret 2003-2004 blev der oprettet 11 hold, og derfra gik det stærkt nedad, så der i år kun er ét franskhold tilbage.

Fransk har altid været et lille fag i læreruddannelsen. Men loven om centre for videregående uddannelser fra 2002 fik udviklingen til at gå stærkt. I den forkerte retning, fortæller Annette Søndergaard Gregersen, der er lektor ved UCC's læreruddannelse på Zahle og tidligere fagkonsulent for fransk i Undervisningsministeriet.

"CVU-loven betød, at der skulle tænkes i økonomi, og mange steder satte de en minimumsgrænse på 15 studerende for at oprette et hold. Det fik som konsekvens, at fransk begyndte at forsvinde," siger hun. Helt galt gik efter oprettelsen af professionshøjskolerne i 2007.

"Det betød mange steder dødsstødet for fransk, fordi man ikke ville finansiere de små hold," lyder Annette Gregersens vurdering.

Sidste år var der et hold i Århus og to i København, så der i sommer dimitterede 38 fransklærere fra den ordinære uddannelse. Af de otte professionshøjskoler er det i år kun UUC, som udbyder fransk på Læreruddannelsen Zahle i København, hvor der nu er tilmeldt 12 på et hold, som er sammensat af studerende fra den ordinære læreuddannelse, meritlæreruddannelsen og den ekstra linjefagsuddannelse under åben uddannelse.

Dødsspiral for fransk

"Det er helt horribelt, og der skal gøres noget nu," siger Socialdemokraternes uddannelsesordfører, Christine Antorini. Men for at gøre noget ved læreruddannelsen, skal der også gøres noget i folkeskolen, mener hun.

"Hvis der ikke oprettes franskhold i skolen, er der jo ingen motivation til de lærerstuderende til at vælge faget. Og den anden vej rundt: hvis der ikke uddannes fransklærere, kan skoler heller ikke få lærere til holdene," siger Antorini.

"Fransk er inde i en dødsspiral", advarer forskningspolitisk chef i Dansk Industri, Charlotte Rønhof.

Der skal ikke gøres noget

Undervisningsminister Tina Nedergaard, Venstre, ønsker ikke at tale med folkeskolen.dk, men vil kun svare skriftligt. Hun er fortrøstningsfuld. Der skal ikke gøre noget lige nu, mener hun.

"Vi har taget flere tiltag for, at få flere studerende til at vælge fransk som linjefag," skriver Tina Nedergaard. "Først og fremmest har vi indført et standardforsøg, hvor de studerende kan vælge engelsk som første linjefag. Det betyder, at de studerende herefter kan vælge både fransk og tysk. Det kunne de ikke før, og det tror jeg, var meget uhensigtsmæssigt. Mange ville nemlig gerne have flere sprogfag, men det var ikke muligt, hvis de ville have engelsk. Jeg glæder mig rigtig meget til at følge med i de kommende tal for de lærerstuderendes valg af linjefag, for jeg tror, at vi kommer til at se en effekt af standardforsøgene."

Rektorformanden vil mødes med ministeren

Formanden for professionshøjskolernes rektorer, Laust Joen Jakobsen, er dybt bekymret. Når et fag er ved at lukke helt ned, samtidig med, at der stadig er brug for lærere, til området, må der gøres noget, mener han.

"Vi må nok spørge, om uddannelsessystemet kan holde til, at vi totalt underkaster os udbud og efterspørgsel. Der står i loven, at professionshøjskolerne skal dække behovet for uddannede lærere. Derfor skal vi gøre, hvad vi kan for, at der uddannes fransklærere nok," siger han og fortæller, at han vil kontakte undervisningsministeren, så de kan se på, hvordan de sammen kan revitalisere området.

"På Sjælland kunne vi for eksempel aftale, at der i hvert fald på én af professionshøjskolerne er gang i fransk. Noget tilsvarende kan aftales regionalt i resten af landet," siger Laust Joen Jakobsen.

"Jeg har noteret mig rektorformandens synspunkter, som vi kan drøfte ved næstkommende lejlighed. Jeg mødes jo jævnligt med både rektorformanden og forligskredsen bag læreruddannelsen," skriver Tina Nedergaard. "

Vildt alarmerende tal

Både Dansk Folkeparti, Konservative og Socialdemokraterne efterlyser initiativ fra undervisningsministeren.

"De tal er vildt alarmerende; jeg håber virkelig ikke, at de er rigtige. Ét lille hold med 12 studerende i København til hele landet, det kan jo slet ikke dække behovet," siger Dansk Folkepartis uddannelsesordfører, Marlene Harpsøe. Hun vil straks spørge ministeren, om tallene er rigtige. "Hvis de er det, vil jeg høre, hvad hun vil gøre ved det. For der skal handles."

Formanden for Folketingets Uddannelsesudvalg, De Konservatives skoleordfører Rasmus Jarlov, vil også kontakte undervisningsministeren. "Fransk må ikke dø i skolen og i uddannelsessystemet," understreger han.

Det samme vil Christine Antorini. Hun er dog ikke optimistisk. Ministeren foretager sig desværre intet, siger Socialdemokraternes uddannelsesordfører.

"Siden maj har Leif Lahn Jensen og jeg rykket og rykket for at få et møde om læreruddannelsen. Der sker bare ikke noget. På samme måde har vi rykket for at få en status om udviklingen på professionshøjskolerne. Men der sker intet," siger Antorini.

Ingen initiativer nu

Tina Nedergaard har ingen kommentarer til, at der kun er én professionshøjskole, der udbyder fransk, og at der i hele landet kun er 12 lærerstuderende, der har faget. På spørgsmålet om, hvilke initiativer, hun vil tage for at styrke fransk og de øvrige fremmedsprog på læreruddannelsen, lyder undervisningsministerens skriftlige svar:

"Vi skal ikke gøre noget lige nu. Indførelsen af standardforsøget med engelsk som obligatorisk linjefag blev netop indført for at få flere studerende til at vælge fransk (og tysk), så jeg synes, at vi lige skal give de studerende tid til at vælge linjefag efter indførelsen af standardforsøgene."

Tina Nedergaard vil dog "naturligvis bede følgegruppen for læreruddannelsen følge udviklingen for de studerendes valg af fremmedsprog."