Fransk hverdagspoesi i særklasse

Dokumentarfilmen »At være og at have« giver et livsbekræftende indblik i livet i en fransk landsbyskole

Udenfor brøler en snestorm. Indenfor i det mennesketomme klasselokale hersker stilheden. To skildpadder kravler langsomt hen over linoleumsgulvet.

Sådan begynder den franske dokumentarfilm »At være og at have«, og åbningsscenen indkapsler filmens kerne meget godt. For de 13 elever i alderen fire-ti år, som filmen følger, er skolen en stille oase midt i den voldsomme oplevelse, det er at vokse op og blive stor.

I orkanens øje er læreren Georges Lopez, en aldrende mand, der har været lærer i 35 år heraf de seneste 20 som enelærer i den lille landsbyskole i den franske bjergby Auvergnes. I sammenlagt ti uger har instruktør Nicolas Philibert fulgt Monsieur Lopez og hans elever.

Som lærertype er Monsieur Lopez efter dansk målestok gammeldags. Men han er også det, som Per Fibæk Laursen har døbt »en autentisk lærer«. Et menneske, som eleverne vil mindes hele livet, fordi han har lært dem noget væsentligt.

I en kort interviewsekvens fortæller Georges Lopez om sin glæde ved at være lærer:

»Børnene giver så meget igen«.

Netop den glæde, som lærer og elever bibringer hinanden, gør filmen til en livsbekræftende oplevelse.

Det bliver understreget på skoleårets sidste dag, som danner afslutningen på filmen. Flere af eleverne skal forlade det trygge skolemiljø og begynde i mellemskolen. Tårerne presser sig på hos Monsieur Lopez, da poderne forlader porten for sidste gang.

Filmens absolutte højdepunkt er de intime øjeblikke mellem lærer og elever. Den grænse-autistiske pige Nathalie, der næsten ikke har noget sprog, græder, fordi hun frygter mellemskolen. Generøst opfordrer Monsieur Lopez hende til at komme forbi hver lørdag, så han kan hjælpe hende med lektierne.

En situation, der står i skærende kontrast til det billede af den rigide disciplin, man som dansker tror præger den franske skole.

Filmen skildrer poetisk og indfølende hverdagen i den lille landsbyskole. Samtidig er den et studium i, hvordan man kan vælge at håndtere lærergerningen. Som da undervisningen flyttes ud i den bagende sol med borde og stole eller da lærer og elever tager på kælketur i utide, fordi sneen er til det.

Det vil være oplagt for fransklærere at tage deres elever med ind for at se filmen, men alle lærere, lærerstuderende og andre, der interesserer sig for didaktik, vil have udbytte af denne franske perle.