Om kulturministeren blot er ude på at provokere, når hun udtaler sig, eller om hun virkelig har behov for en støttepædagog, skal jeg ikke afgøre. Men én ting er sikker: Mange har stillet sig op i køen for at yde hende den nødvendige hjælp.
Når vi andre så får del i disse specialisters forsøg på at fremlægge facts så klart, at selv en kulturminister burde kunne forstå det, så er der kommet noget positivt ud af det, som det er umagen værd at fordybe sig i.
Dét gælder for eksempel Fram: årbogen fra Ringkøbing Amts museer, som mange utvivlsomt kender for sine udmærkede arkæologiske og historiske artikler i tidligere årgange. Men 1995-udgaven adskiller sig ved, at alle de ti artikler er indlæg i den aktuelle debat om strukturen på museumsområdet, som kulturministeren rejste sidste forår. Her får hun - og vi - sandelig dokumentation for, at der helt uafhængigt af hendes insinuationer for længst er tale om kvalitet, samarbejde og nytænkning på alle fronter inden for museumsverdenen.
Men Fram vil - med sine gode, illustrative fotos, hvoraf mange er i smukke farver - være en god reminder, næste gang lejrskoleturen går til et sted på de kanter.
Fram
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.