Fradrag for fagforeningskontingent overlever foreløbig

Et punkt, der ikke står nævnt i det nye regeringsgrundlag, er en halvering af fradraget for fagforeningskontingent, som Venstre ellers tidligere har talt for. Det glæder FTF-formand Bente Sorgenfrey. "Omvendt kan det jo være noget, som man vil vende tilbage til i forbindelse med treparts-forhandlingerne", siger hun til Ugebrevet A4. "Jeg håber selvfølgelig ikke, at det kommer til at ske, men det er måske lidt naivt at tro på, at det er gemt helt væk".

Ugebrevet A4: Fagforeningsfradrag overlever ny regering – indtil videre