Fra Nordlæs

Gennemgående var pigerne bedre læsere end drengene. Dette gjaldt især for læsning af de skønlitterære tekster. For alle teksttyper gjaldt det, at de danske elever var mere usikre læsere end elever fra Sverige og Finland. De danske elever havde den største spredning i deres læseresultater, og den største spredning sås hos de danske drenge i den skønlitterære teksttype.

De danske klasser var forholdsvis homogene hvad angår læseforståelsen, men der kunne konstateres en del forskelle i læsehastigheden.

Et enkelt dansk klasseresultat viste dog, at det kan lykkes en dansk 3. klasse at opnå en læsekompetence på niveau med klasser i det øvrige Norden.

Elever, der fik læst meget op, da de var små, var i 3. klasse de bedste læsere. Samtidig kendte flere elever i Sverige og Finland på forhånd mere til bogstaver, ord og læsning, før de kom i skole, end det var tilfældet i Danmark. De elever, der havde gode læseforudsætninger ved skolestarten, var stadigvæk i 3. klasse de bedste læsere.

Det har ikke været muligt at finde årsagen til, at der er forskelle på de danske 3.-klasseelevers læsefærdigheder set i forhold til de svenske og finske elevers, men der er peget på nogle områder, som er medvirkende til at stimulere børns læsning og læseinteresser. Det drejer sig frem for alt om, at der fra mange sider skabes en større opmærksomhed om læsning: Forældre, lærere, institutionspersonale og samfundet generelt.

Men først og fremmest handler det om, at der i Danmark bliver udviklet en ny praksis for læseundervisning knyttet tæt op til en fortsat udvikling af læseteorierne. Først derefter kan der stilles reelle forventninger og krav til lærerne om at forene teori og praksis - at lærerne gennemfører en planlægning af undervisningen, som tager udgangspunkt i indsigt og viden om læsemetoder og i elevernes forudsætninger og potentiale.