Fra kagekone til spiderman

Det er højst forskelligt, hvordan kontaktforældre og forældreråd indgår i kulturen på den enkelte skole. Nogle steder deltager kontaktforældrene i forberedelse af forældremøder, andre steder bager de kager. Kager er altid en god ting, men kontaktforældre er en skjult resursegruppe, der kan bruges langt mere opbyggende i skole- og hjem-samarbejdet.

Det er mit indtryk, at kontaktforældrenes opgaver er præget af tilfældighed. Samtidig sukkes der på lærerværelset og skolekontoret over manglende tid til det sociale arbejde. En modsætning, som kan mindskes ved at give kontaktforældrene en større betydning. De kan være det led, skolen ofte savner, når der skal gøres noget ekstra for barnet, der hænger med det yderste af fingerspidserne i klassens socialitet. Det usynlige eller meget urolige barn, der aldrig inviteres hjem af de andre, eller som direkte undgås. Mange forældre undervurderer den betydning, de har for de svage børn i klassen. Nogle holder sig til gengæld ikke tilbage, når der hviskes i krogene om den fulde far til forældremødet. Hvisken, tisken og stigmatisering udfordres med konkrete handlinger, og her er kontaktforældre nøglepersoner. De støtter både lærere og elever ved at indføre social fødselsdagspolitik, ringe til forældre, der aldrig dukker op til møderne, og sætte spot på de oversete børn i klassen. Kontaktforældre fungerer også nogle steder som brobygger mellem forældrene, når det handler om at udveksle informationer og inspiration om sengetider, slik og moderæs, mobiltelefoner, lommepenge og andre forhold, der er kilde til flertalsmisforståelser mellem børnene og inkonsekvens hos os voksne.

Vi lever i et moderne samfund, hvor den gamle netværkskultur i gaden og i kvarteret ikke eksisterer på samme vilkår som for et par generationer tilbage. Derfor skal der opbygges nye slags netværker, hvor normer dannes. Det fællesskab, der ligger naturligt i at have børn i samme klasse, er helt oplagt. Kontaktforældrene vil her være netværksspindere. Det kræver, at lærere, skoleledelse og skolebestyrelse generelt højner kontaktforældrenes betydning og placering i skolens arbejde. Det gøres ved at formulere forældrerådets rolle i skolens målsætning og indføre fast procedure om, at kontaktforældre er med til at forberede forældremøder.

Børnerådets 7.-klasse-undersøgelse fra 2004 viser, at forældreattituder spiller en afgørende rolle i børnenes indbyrdes sociale liv. Det er især forældre til børn, der mobber, som taler dårligt om andre mennesker. Snakken hen over frikadellerne ved middagsbordet forplanter sig altså i klassens tolerancekultur. Indtil videre begrænser vores viden sig til den negative forældreattitude. Hvilke muligheder lysnes, når attituderne holdes bevidst positive?

Et skridt på vejen er at udvikle og formulere konkrete kontaktforældreaktiviteter på den enkelte skole. Det kan være:

Kontaktforældreopgave i indskolingsårene:

Opmuntre forældre til at invitere legekammerater hjem på kryds og tværs i børnegruppen.

Udvikle fødselsdagspolitik vedrørende invitationer og adfærd til selve fødselsdagen.

Holde øje med isolerede børn og familier. Kontakte forældre, man aldrig ser. Overveje, om der er brug for praktiske tjenester som afhentning ved arrangementer.

Fællesarrangement for børn og forældre (spisning, fest, tur).

Mellemår/teenageår:

Forældremøder, hvor der udveksles holdninger om lommepenge, husopgaver, sengetider, røg, alkohol, fester og modepres.

Organisering af lektiegrupper/lektiehjælp på tværs i klassen.

Organisering af eksamensforberedelse på tværs i klassen.

Fællesarrangement for børn og forældre (spisning, fest, tur).

Helle Rabøl Hansen er jurist, medlem af Unicef Danmarks børneekspertpanel