Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Forvaltning: Odense er 100 millioner skolekroner bagud

På et møde i morges gjorde skoleforvaltningen i Odense det klart for politikerne i børn- og ungeudvalget, at byen er mere end 100 millioner kroner bagud på skolebudgettet i forhold til tilsvarende byer, og at der skal rigtig mange penge på bordet, hvis elevernes trivsel og læring skal ligge på landsgennemsnittet.

Anette Solgaard
Start debatten
18. august 2015, kl. 18:23

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Skoleforvaltningen har i et notat regnet sig frem til, at Odense Kommune gennemsnitligt bruger 112 millioner mindre på skoleområdet end andre sammenlignelige store byer. Samtidig har forvaltningen kortlagt, hvordan der står til med eksempelvis resultater i nationale test, elevernes trivsel og lærernes sygefravær. Konklusionen er, at både trivsel og læring er stagnerende eller nedadgående.

Her kan du læse notatet "Opfyldelse af elevernes retskrav".

"Forvaltningen ser, at det vil blive tiltagende vanskeligt at sikre trivsel og læring for den enkelte elev, der modsvarer ambitionsniveauet om at ligge på eller over landsgennemsnittet, hvis ikke området prioriteres økonomisk," står der i notatet.

Odense: Forældre forkaster budgettet på halvdelen af skolerne

Skolebestyrelserne i Odense Kommune har længe forsøgt at råbe politikerne op, og Tom Vandsted, formand for skolebestyrelsen på Søhusskolen og talsmand for de utilfredse skolebestyrelser, er glad for, at der kommer politisk fokus på problemet.

"Jeg er glad for, at forvaltningen i notatet giver alle os i skolebestyrelserne ret i, at det ikke står til som det burde, og at vi har god grund til at være bekymrede for skolernes økonomi".

Rådmand vil finde 60 millioner til skolerne

Susanne Crawley Larsen (Radikale) er børne- og ungerådmand i Odense Kommune, og hun vil forsøge at finde flere midler til de pressede skolebudgetter i forbindelse med efteråret økonomiforhandlinger.

Odense: Rådmand vil finde flere penge til skolerne

Det gennemsnitlige antal af undervisningstimer per klasse per år er steget fra 811 i 2011 til 1057 i 2015, en stigning, der svarer til 30 procent. Samtidig er udgiften per time faldet med over 20 procent. Det betyder, at lærerne har været nødt til at løbe stærkere.

"Det er ingen hemmelighed, at der har været besparelser på området, og det er ikke usædvanligt, at medarbejderne bliver trætte, når man presser en organisation i fem-seks år i træk. Man skal hele tiden løbe lidt hurtigere og får samtidig færre kolleger og flere opgaver", siger rådmanden.

Hendes ambition er at finde 60 millioner til skolerne, som primært skal gå til flere lærere og bedre undervisningsmidler.

"Jeg regner med, at jeg selv kan pege på 60 millioner, og det kan jeg tage med ind i forhandlingslokalet. Med notatet står vi med et smukt papir, som ret godt beskriver, hvad der skal til, og hvad man kan få for pengene, men det er slet ikke det samme, som at det bliver til noget. Mine politiske kolleger har ikke været ude at sige, at de er klar med en masse penge til skolerne. Der er ikke nogen penge at dele ud af i Odense Kommune. Jeg fornemmer, at det bliver svært at finde midler, og jeg mærker ikke nogen stemning for, at der kan findes 112 millioner."

Odense: skolernes økonomi bløder

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Forvaltning: Odense er 100 millioner skolekroner bagud

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS