Fortællinger om børn og terapi

Det terapeutiske arbejde med børn er for en del mennesker omgærdet med en aura af mystik. Læsning af denne bogs ni konkrete behandlingsforløb får denne aura til at forsvinde i den blå luft til fordel for et indblik i, hvordan en professionel terapeut kan kommunikere med børn, når livet er svært.

Bogen er blevet til i et forbilledligt samarbejde mellem en børnepsykolog og en fagjournalist. De enkelte beretninger veksler mellem beskrivelser af barnets situation og symptomer, psykologens faglige overvejelser og gengivelser af den direkte kommunikation mellem barnet og psykologen.

Den grundlæggende holdning hos psykologen er at være nærværende, autentisk og medoplevende i den leg, som er barnets væsentligste udtryksmiddel. Ved at være en inter-esseret, understøttende og udfordrende deltager i legen får psykologen væsentlig information om barnets indre verden en viden, som kan sammenholdes med de problemer, der præger barnets dagligdag, og som psykologen drøfter med både barnet og de voksne omkring barnet. Det kan bedst illustreres ved følgende udtalelse fra en lille dreng: »Ved du hvad, hende psykologen, hun er faktisk ikke en rigtig voksen«.

Da moderen spurgte, hvad han mente, kom svaret: »Jo, når jeg leger hos hende, så er det på en måde, som om hun er et andet barn«.

Marie Birk driver ikke legeterapi i klassisk forstand, men benytter leg, symboler, farver og tegninger som udtryksformer, hvor barnet suverænt kan give udtryk for sine oplevelser på en måde, som ikke begrænses af dets sproglige formåen.

For lærere og pædagoger, der i deres daglige arbejde møder børn, der har det svært, kan bogen medvirke til at afklare, om barnet skal indstilles, hvordan kontakten til forældre kan formidles, og hvilke forventninger man kan have til et terapeutisk forløb. Dertil kommer, at de ni beretninger er så velskrevne, at man indfanges i en medleven i, hvordan en kompetent psykolog arbejder terapeutisk både når forløbene ender godt og mindre godt.