Kampagnen skal få eksempler, holdninger og viden om, hvad der virker i daginstitutionerne, grundskolen, ungdomsuddannelserne og voksen- og efteruddannelserne frem i lyset.
"Politik skal være åbent for alle og ikke kun foregå på Christiansborg og i ministerierne. Jeg vil gerne høre fra dem, der oplever dagligdagen i institutionerne, grundskolen, ungdomsuddannelserne og voksen- og efteruddannelserne. Jeg vil høre om gode erfaringer og udfordringer, som jeg kan tage med i vores arbejde med at skabe endnu bedre uddannelse for børn, unge og voksne," siger Christine Antorini.
Den 9. december fra 15-17 bliver kampagnen afsluttet med et åbent hus-arrangement i Ministeriet for Børn og Undervisning. Her vil ministeren fortælle om kampagnens input, og der vil være mulighed for at stille spørgsmål.
Den tidligere undervisningsminister Troles Lund Poulsen forsøgte også at indhente erfaringer fra skoleverdenen – ved et to timers møde, hvor de fremmødte hver fik 10 minutter til at fremføre deres sag.
Fortæl Antorini om dine udfordringer
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.