Hvorfor møder de tosprogede elevers forældre ikke op til forældremøder?
Dette spørgsmål var ét blandt flere, der fik Gjellerupskolen i Århus til at forsøge sig med en forældreskole for arabiske og tyrkiske forældre.
Forældreskolen bestod af en række møder om den danske folkeskole, med emner som: dansk på begyndertrinnet, modersmålsundervisning, skolelæge, tandlæge, de forskellige fag og videreuddannelse.
På trods af stort informationsarbejde, hvor man blandt andet inddrog tolke, blev forældreskolen ikke det, man havde forventet og håbet. Fremmødet var for ringe, programmerne for de enkelte aftener var for komprimerede, og tiden til tolkning og diskussion på andre sprog end dansk blev længere end forventet.
Man har fået taget hul på arbejdet med at forbedre skole-hjem samarbejdet med de tosprogede familier, men der er lang vej igen.
Skole-hjem samarbejdet bør opfattes som et kulturmøde, hvor forskellige forventninger og værdier klarlægges og tilpasses hinanden i et ligeværdigt samarbejde. Denne proces er gensidig og består også i, at vi som lærere får større indsigt i de tosprogede familiers baggrund og forudsætninger, så samarbejdet tager sit rette udgangspunkt og ikke giver anledning til for mange frustrationer på begge sider. Samarbejdet med tosprogede forældre kan ikke køres efter samme recept som med danske familier - heller ikke selvom vi sørger for tilstrækkelig information om den danske folkeskole.
Tosprogede lærere er helt centrale i denne proces, som personer med stor indsigt i - og erfaringer med de aktuelle kulturer, og som ligeværdige repræsentanter for den flerkulturelle danske folkeskole.
Skal man til at udvikle skole-hjem samarbejdet med tosprogede familier, kan man måske drage nytte af Gjellerupskolens overvejelser, planlægning og erfaringer. Men er man godt i gang med denne proces - er man forhåbentligt nået længere.
Forsøg på styrkelse af forældresamarbejde med tosprogede familier.
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.