Forslag til ok-krav: Tryghed i ansættelsen

Normalt summer medlemsdebatten på møder i faglig klub over hele landet, året før en ny overenskomst for lærerne skal forhandles. Men med sidste års lockout og arbejdstidslov er intet som normalt. Derfor forventer lærernes formand, Anders Bondo Christensen, heller ikke, at lærerværelserne koger af meningsudvekslinger om, hvilke krav lærerne skal stille til arbejdsgiverne op til en overenskomstfornyelse i 2015.

»Der er meget presserende ting på skolerne lige nu. Både at få planlagt et skoleår og forholde sig til en noget fluffy skolereform, som ingenrigtig kan forklare hvad går ud på. Derfor tror vi ikke, at der bliver en voldsom medlemsdebat. I hovedstyrelsen er vi realistiske omkring, hvad vi kan forvente af medlemmerne. Derfor kalder vi det en kredshøring. Men det er vigtigt at de medlemmer, der gerne vil ytre sig, også får mulighed for det«, siger Anders Bondo Christensen.

Historisk udfordrende forhandlinger Og det er ikke kun debatten om lærernes krav, der i år bliver anderledes. Hele baggrunden for forhandlingerne er historisk udfordrende. Foruden at lærerne skal i gang med at implementere en omfattende ny skolereform, så er rammerne for arbejdstiden pålagt lærerne efter lockouten for et år siden og endnu ikke afprøvet, når de første diskussioner om krav til overenskomsten går i gang. Loven får først virkning efter sommerferien.

Anders Bondo Christensen er heller ikke i tvivl om, hvilket af de 22 krav, som hovedstyrelsen har valgt at sende til debat, der er det vigtigste at få drøftet. På trods af mange uafklarede spørgsmål er kravet om lærernes arbejdstid højt på dagsordenen.

»For mig er det afgørende, at vi gennem vores krav fastholder at vi vil tage et ansvar for, at lærerne kan lykkes med den vigtige opgave, de har i skolen. Det synes jeg er et vigtigt signal«. Konflikten er også at spore i kravene, da DLF ønsker, at hovedaftalen ændres, så sparede lønmidler ved en konflikt skal indbetales til en efteruddannelsesfond. Det skal forhindre de offentlige arbejdsgivere i at spekulere i at spare ved en lockout - og dermed stille det private og offentlige arbejdsmarked mere lige.

Hjælp til fyrede lærere I en tid, hvor lærere bliver fyret, mener Anders Bondo, at overenskomsten også kan være med til at sikre lærerne større tryghed. »Det fylder rigtig meget hos medlemmerne, når kommunerne afskediger folk, og det så viser sig, at der ikke er behov for at afskedige så mange, som kommunen har gjort. Så er der nogle kommuner, der ikke trækker afskedigelserne tilbage, men vælger at opslå stillinger. Det er der ingen forståelse for blandt vores medlemmer. Hvis kommunerne vil signalere respekt for medarbejderne og ordentlig personalepolitik, må de gøre noget ved det«.

»Man skaber ikke gode rammer i folkeskolen ved en konflikt«

De mange sammenlagte skoler gør, at hovedstyrelsen også stiller krav om, at der er en tillidsmandsrepræsentation eller kontaktperson, som lærerne kan henvende sig til, på hver matrikel.

Efteruddannelse på standby Ved de seneste overenskomster har lærerne stillet krav om at blive sikret efteruddannelse. Men det krav er ikke på listen i denne omgang. Dog ønsker hovedstyrelsen at iværksætte projekter, der belyser, hvordan tid til efteruddannelse sikres, og hvordan det går med den efteruddanelsesplan, som kom igennem ved overenskomsten i 2011. »Der lægges kke op til efteruddannelseskrav i det, vi sender ud til medlemsdebat. Men hvis ønsket lyder, er vi klar til at tage det ind igen. Vi har valgt at tage det ud, fordi rammerne for efteruddannelse lige nu er så uoverskuelige. Den usikkerhed, som vi alle sammen befinder os i i forhold til lov 409, gør, at vi ikke opfordrer til at stille det direkte som et krav, som vi gjorde sidste gang«.

Håber på ekstra kroner

DLF vil bruge af Særlig Fond til retssager om Lov 409

Det øverste krav på listen er, som det plejer at være, generelle procentvise lønstigninger. Lærerformanden vil i forhandlingerne inddrage de 300 millioner, som han mener er taget fra læreren ved regeringsindgrebet. Da regeringen greb ind i lærerkonflikten, blev de vilkår, som lærerne havde betalt for ved tidligerer overenskomster ophævet. Til gengæld fik lærerne lønstigninger for omkring 300 millioner, men ifølge DLF's beregninger burde lærerne været kompenseret for mindst det dobbelte.

»Vi har brugt millioner på eksempelvis at forbedre klasselærerakkorden.Det er konkrete midler, der er blevet brugt i forbindelse med overenskomstforhandlingerne. De røg ud med lovindgrebet, selv om vi gjorde opmærksom på dem. Det er klart, at vi mener, at de penge er i spil, i forhold til de forhandlinger vi går ind i«.

Hvad mener du om DLF's udkast til krav? Skriv i kommentarfeltet nedenfor: