Et nyt forskningsprojekt fra Professionshøjskolen UCC viser, at undersøgelser som Pisa Etnisk diskvalificerer tosprogede elever på forhånd.
Af forskningsprojektet »Tegn på Sprog«, som projektet hedder, fremgår det blandt andet, at eleverne har meget forskellige pædagogiske behov, og at man i højere grad skal inddrage den viden om sprog, eleverne har med sig hjemmefra.
Læseundersøgelser som eksempelvis Pisa Etnisk risikerer ofte at kategorisere tosprogede elever som en samlet problemkategori med store faglige problemer. Men de foreløbige resultater viser, at mange tosprogede elever bringer en skriftsproglig viden, blandt andet fra deres modersmål, med sig i skolen, som man kan komme til at overse, men som med stor succes kan bruges i undervisningen.
Forskerne følger fem klasser over hele landet fra børnehaveklassen til og med 5. klasse i et tæt samarbejde mellem lærere og forskningsmedarbejdere. Fælles for klasserne er, at der er en stor andel af tosprogede elever. Projektet er seksårigt og løber fra 2008 til 2014.
Forskningsprojekt vil gøre op med fordomme om tosprogede elever
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.